Forleden fik du alle mine MEST viste opskrifter fra 2017, så idag går vi den anden grøft og du får dem der har haft færreste sidevisninger. Som forfatteren bag, synes jeg jo det er synd at disse opskrifter ikke har fået mere opmærksomhed og faktisk synes jeg at der er alt for mange søde sager på denne liste - de plejer nok at kunne hive dig forbi 😝 Men idag får du muligheden for liiige at kigge dem igennem igen - måske er der en idé til weekendens bagværk eller aftensmåltid 💗
På 10. pladsen finder vi bagekartofler med fyld. Et godt STOP-MADSPILD-måltid, det er en nem måde at få bugt med en lille rest kød på. Det blandes op i en god smagsfuld dressing, evt. med lidt grønt og det toppes i en bagekartoffel.
Et andet lille tip er, at skifte tarteletterne ud med en bagekartoffel og derved sundheds-forbedre dit måltid:
Bagekartoffel med clubfyld |
På 9. pladsen er vi tilbage til julekalenderen. En fantastisk cookie, der måske lyder sød i dine øre, men jeg har taget højde for den søde chokolade og de tørrede bær og derfor reduceret sukker mængden i selve dejen:
Cookies med hvid chokolade & tranebær |
Bag 8. pladsen finder vi, efter min menig, en af 2017 julekalenderes bedste småkager, den er ultra nem og smager virkelig god med den lidt seje karamel-agtige konsistens, parret op med saltede og sprøde pistacier:
Pistaciesnitter |
På 7. pladsen er det småkagerne fra juleaften. Jeg siger til mig selv at, denne opskrift ikke har fået flere klik fordi at du ikke har haft tid til at kigge forbi bloggen midt i al julemaden og -hyggen. For det er nemlig en rigtig lækkert chokolade (kakao) småkage, en som børnene osse kan være med til at lave:
Gaffelkager med chokolade |
Ved 6. pladsens opskrift er vi helt tilbage til sommerens varme og hvor grillen herhjemme bruges meget. Jeg fik tryllet disse skønne krydrede spyd frem:
Kebabspyd |
5. pladsen står i de krydrede småkagers tegn. Idéen var at forbedre en helt anden opskrift, men så endte de ud med deres helt eget indlæg. Så er du til søde, stærke og krydrede småkager, er disse sagen:
Pebrede snitter med strejf af karamel |
Kiwi–lemon pavlova |
På en delt 3. plads har vi Mandens yndlings-kryddersmør til sommeren grillede bøffer, samt en skøn efterårs-knase-salat:
Salat med squash & blommer Danablue-smør |
2. pladsen går til en salat. Egentlig bare en almindelig tomatsalat, der så har fået et lille twist, der gør at den bliver ekstra lækker - ikke sidste gang jeg har lavet denne udgave:
Tomatsalat med fersken |
1. pladsen er delt mellem en skøn efterårstærte og en virklige lækker curd, der kan bruges som tilbehør i en lagkage eller som spread på morgenbrødet:
Blommetærte med kanel Kiwi-lemoncurd |
Tak for at du læser med, samt rigtig god weekend 💖
Ingen kommentarer:
Send en kommentar