fredag den 21. december 2018

Julekalenderens låge nummer 21 - Myslibidder

Glædelig 21. december 🎅🎄⛄

Idag er vi i det lidt sunde hjørne af konfekt-fadet. For det kan juleknas også sagtens være. Myslibidderne, som også sagtens kan omformes til stænger, er sprøde og lækre, en dejlig lille haps, med noget at tygge i.

Næste gang tror jeg, at jeg tilføjer en smule appelsinskal, men jeg er også en sucker for choko-orange-kombinationen 😝

Myslibidder.
Ca. 18 stk.
50 g. Hasselnødder
150 g. Havregryn
50 g. Cornflakes
70 g. Mørk chokolade 55%
50 g. Honning – jeg brugte Akacie
40 g. Abrikosmarmelade
½ tsk. Kanel – stødt

Nødderne hakkes groft og ristes gyldne på en varm pande uden fedtstof. Havregrynene tilsættes og ristes med.

Nøddeblandingen kommes i en skål, sammen med cornflakes og kanel.

Chokoladen smeltes og honningen røres ud heri. Det tilsættes til nøddeblandingen sammen med marmeladen og røres ensartet.

Myslimassen fordeles i papirbeklædt en form (ca. 20 x 16 cm.) Det trykkes sammen, dækkes til og stilles på køl til dagen efter.

Myslibarer vendes forsigtigt ud på et skære bræt og skæres i mundrette stykker.

De opbevares på køl.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Opskrifthæfte fra Diabetesforeningen
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar