Mange af disse bønner er lagt i fryseren til vinterforråd, men nogle af dem, er gået til denne skønne salat. Spinat er stadig i sæson og de første danske æbler er også dukket op. Jeg elsker denne årstid 💗
Grøn spinatsalat med æblevinaigrette.
2 – 3 per.
150 g. Grønne bønner
50 g. Baby spinat
75 g. Ærter
100 g. Avokado – ca. 1 lille
75 g. Mango – ca. ½ stk.
75 g. Æble – renset vægt
25 g. Parmesan
DRESSING:
35 g. Æble – renset vægt
3 spsk. Olie – jeg brugte raps
1 spsk. Citronsaft
½ spsk. Honning
Salt
Peber
Bønnerne koges i saltet vand til de er møre,
men stadig har bid. Herefter afkøles de og de længste af dem halveres.
Spinaten skylles og slynges tør. Ærterne
overhældes med kogende vand, så de tøes op, vandet hældes fra.
Avokadoen halveres, stenen fjernes og kødet
skæres i små tern. Mangoen deles, stenen fjernes, skrællen fjernes og
frugtkødet skæres i små tern.
Kernehuset fjernes på æblet og frugtkødet
skæres i tynde skiver.
Parmesanen høvles i lange spåner.
Til dressingen skæres æblet i mindre stykker
og kommes i en minihakker med de øvrige ingredienser og blendes til en jævn
konsistens.
De hele vendes sammen, smages til med salt og
peber inden det servers.
INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: PARMESAN NUGGETS
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar