mandag den 2. september 2019

Broccolitærte med skinke & tre slags ost

En tærte er en god hverdags ret. Det er en god måde af få brugt rester, både dem i køleskab og fryser, men også resterne fra gårsdagens måltid, hvor der ikke er nok til at mætte hele familie. Her hjælper æggemassen, den mætter utrolig meget. Så supplere du blot med en lækker salat og lidt brød.

Du kan nærmest bruge alt i en tærte. Har du en rest gryderet, igen hvor der ikke er nok til hele familien, kan du blande grønsager i, komme det i et tærtefad og så bruge dejen som låg. 

Til dagens måltid havde jeg en rest broccoli, en rest skinke og en masse forskellige oste, og så det var oplagt at trylle en tærte frem. 


Broccolitærte med skinke & tre slags ost.
4 per.
1 port. Tærtedej – Jeg brugte DENNE

FYLD:
200 g. Skinke i strimler
250 g. Broccoli – renset vægt
200 g. Feta i tern
5 stk. Æg (M/L)
300 g. Hytteost
1 dl. Mælk
70 g. Parmesan
Salt
Peber

Broccolien deles i mundrette stykker, de skylles og tørres i et rent viskestykke.

Skinken fordeles oven på tærtebunden, og der toppes med broccoli og feta. Der gives et drys salt og peber, men vær varsom med saltet, da der er mange salte ting i tærten.

Æg, hytteost og mælk piskes sammen og hældes over fyldet. Parmesanosten rives fint og kommes på toppen.

Bages ved 180o i ca. 60 minutter, til æggemassen er fast.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: Salat
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar