Men da jeg kom i køkkenet, synes jeg bare slet ikke navnet levede op til titlen 😆 De to slags dej, skulle "bare" smøres ud på et stykke bagepapir, så de fint flød ind i hinanden. Men en ting er hvad der står, en anden er hvordan det fungere IRL 😆
Første udfordring var, at de ikke var til at smøre ud, dejene var åbenbart alt for kolde, så de blev zappet lidt i micro-ovnen. Det gjorde det en smule nemmere, men jeg var lidt træt af at have kommet nødderne i dejen, for de gjorde absolut ikke opgaven lettere 😂
At få dejen smurt ud i et jævnt lag, var stortset umuligt, det gjorde at nogle af småkagerne ikke endte med at være så sprøde som ønsket. MEN pyt for smagen er virkelig virkelig god og det er hele grunden til at de er værd at lave - så hop du bare i køkkenet 💗
Men dovne småkager var de virkelig ikke, derfor omdøbte jeg dem til tigersmåkager 😂😂
Pssst...... du kunne lade være med at komme nødderne i dejen, men istedet drysse dem oven på dejen, når du har smurt den ud. Det tror jeg kan gøre det nemmere for dig.
Tigersmåkager.
Ca. 50 stk.
225 g. Smør - blødt
75 g. Sukker
150 g. Farin
2 stk. Æg (M/L)
2 tsk. Vanille ekstrakt
325 g. Hvedemel
1 tsk. Bagepulver
1 nip Salt
100 g. Hasselnødder
100 g. Mørk chokolade 55 %
Nødderne hakkes fint. Og chokoladen smeltes.
Det bløde smør piskes sammen med sukker og
farin. Æggene tilsættes et af gange og der piskes godt mellem hvert. Vanille
ekstrakten tilsættes, sammen med nødderne.
I en anden skål blandes mel, salt og,
bagepulver. Det sigtes i dejen, som røres ensartet. Dejen deles i to skåle,
hvori den ene røres den smeltede chokolade og hakkede nødder.
Mine deje var meget hårde og ikke til at
røre, så jeg zappede dem 30 sekunder hver i micro-ovnen, men vær lidt forsigtig for smørret må ikke smelte.
To bradepander i ovnstørrelse beklædes med
bagepapir. Den hvide dej fordeles med halvdelen i hver bradepande, ca. 30 x 30
cm. Chokoladedejen deles også i to og kommes i tilfældige steder med små
klatter i den hvide dej. Dejen smøres så jævnt ud som det er muligt.
Bages ved 175o i ca. 18 minutter.
De tages ud af ovnen og afkøles i 5 minutter,
hvorefter du skærer dem ud med en skarp kniv. De flyttes på en bagerist til
afkøling og opbevares i kagedåser.
INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Landmandsliv.dk
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar