torsdag den 5. december 2019

Julekalenderens låge nummer 5 - Nutella cookies

Glædelig 5. december 🎅🎄⛄

Idag får du casa Fangels nye favorit-cookie. Føj, de er gode !! Og skal meget snart laves igen.

De er hvad jeg vil kalde en rigtig cookie. Den er ikke sprød hele vejen igennem, som kendetegner en småkage, men kanterne er sprøde og midten er fantastisk - den er nemlig sej, lige som en cookie skal være.


Nutella cookies.
Ca. 18 stk.
100 g. Smør - blødt
100 g. Nutella
100 g. Farin
1 stk. Æg
175 g. Hvedemel
1 tsk. Vanillesukker
1 tsk. Bagepulver
¼ tsk. Salt

PYNT:
60 g. Hasselnødder

Smør, Nutella og farin piskes cremet. Ægget røres i dejen, inden at mel, vanillesukker, salt og bagepulver sigtes i og dejen røres ensartet.

Dejen fordels i små klatter på en papirbeklædt bageplade. Jeg havde 12 stk. pr. plade.
Hasselnødderne hakkes meget groft. De fordeles ovenpå kagerne og gives et tryk, så de sidder fast deri.

Bages ved 180o i ca. 14 – 15 minutter, de skal være let gyldne i kanten.

Lad dem køle af et par minutter på bagepladen, inden de flyttes på en rist til færdig afkøling.

Opbevares i kagedåser




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Alt.dk
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar