fredag den 18. december 2020

18. december - lemon snitter

Glædelig 18. december 🎅🎄⛄

Jeg elsker alt med citron, så en hurtig citronsmåkage er da et must at have her på bloggen. Derfor er dagens småkage dejlig sprød, med masser af smørsmag og smæk fuld af citron.....og hurtig at have klar, hvis du craver småkager NU 😍

Jeg har brugt glukosesirup i denne småkage for udseendets skyld. Det giver en lysere småkage efter bagning. Du kan sagtens bruge en almindelig sirup, men husk at tage højde for at den søder mere end glukosesiruppen.

Lemon snitter.
Ca. 40 stk.
100 g. Smør – blødt
100 g. Sukker
20 g. Glukosesirup
175 g. Hvedemel
½ tsk. Natron
1 nip Salt
1 tsk Vanillesukker
8 g. Citron skal – fra ca. 2 stk. meget store
3 spsk. Citronsaft
 
Alle ingredienserne vejes af og røres godt sammen.
 
Herefter rulles dejen til små pølser med en diameter på ca. 1½ cm. Hvis dejen er lidt klistret, ruller du dem bare ud på et meldrysset bord.
 
De lægges på en papirbeklædt bageplade og trykkes flade, evt. med en gaffel, ske eller bagsiden af din hånd.
 
Beregn god plads mellem stænglerne, da de flyder ud – jeg havde 4 på en plade.
 
Bages ved 175o i ca. 12 – 15 minutter. De skal blot lige blive gyldne.
 
Når de er færdige, skal de afkøle et øjeblik, hvorefter du skæres dem i skrå snitter på 2 cm. Afkøl dem på en rist og opbevar dem i en tætsluttende dåse.
 
 


INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: Dejen er rå
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Glukose siruppen kan sagtens skiftes ud med alm. Sirup. Men jeg har brugt den for at småkagen får en lysere farve efter bagning. Men den almindelige sirup søder også mere end den almindelige.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar