søndag den 11. december 2022

Glædelig 3. søndag i advent - Chokolade med citronkaramel


Glædelig 3. søndag i advent 🎅🎄⛄


Fine wanna-be-flettede-julehjerter fyldt med lækker syrlig citronkaramel. Fyldet kan sagtens laves året rundt og smager også dejligt i en gold skal.



Citronkaramel.
Ca. 4 forme.
1 dl. Citronsaft – fra ca. 3 – 4 stk.
5 g. Citronskal – fra ca. 1 stk.
1 ½ dl. Piskefløde
200 g. Sukker
75 g. Glukose sirup
50 g. Smør
 
Dagen før støbes chokoladeskallerne, jeg brugte Callebaut Velvet som er en hvid chokolade.
 
Citronskallen rives fint og saften presses. Det kommes i en gryde sammen med fløde sukker og glukosesirup.

Det bringes i kog og der røres jævnligt deri. Lad det koge til det når 115o, som giver en god fast, men ikke hård karamel. Det tager lang tid for al citronsaften skal koges ind.
 
Et par gange undervejs ”vasker” jeg indersiden af grydens kanter ned med rent vand på en pensel. Dette gøres for at undgå urenheder i karamellen, samt at den ikke krystallisere.
 
Når karamellen rammer de 115o grader tages den af varmen og smørres kommes i. Det stavblendes for at få en ensartet konsistens. Lad det køle ned til en 50o før det kommes i en sprøjtepose. Og når det når 29o er det klar til at fyldes i formene. Husk at der skal være 2 – 3 mm. til lukning af bunden.
 
Formen stilles nu til side, tildækket i ca. 12 timer for at danne en hinde på fyldet. Dette gør det nemmer at lukke dem.
 


 

INFO OM CHOKOLADEN:
CHOKOLADE SKAL: Hvid (Callebaut Velvet)
CHOKOLADE BUND: Hvid (Callebaut Velvet)
FYLD FRYSEEGNET: NEJ
SVÆRHEDSGRAD: MIDDEL
FORM: Blomsterberg hjerteform, den kan indeholde ca. 10 gram.
FARVE: Rød pulver fra R&R + OM sølv glimmer
 
INSPIRATION: Husker simpelthen ikk hvor jeg har fundet den henne.
MIN VURDERING: Dejlig syrlig karamel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar