søndag den 15. december 2013

15. december - låge nummer 15 - appelsinris

Glædelig 15. december og 3. søndag i advent også :O)



Dagens opskrift er et forslag til en anderledes dessert til juleaften. 

Da jeg arbejdede i køkkenet på Odense Universitetshospital, lavede vi denne dessert, men bare med hindbær og det smagte faktisk rigtig godt.

Jeg har lavet den i to versioner, så kan du selv vælge hvilke du synes bedst om. Originalt laves den med kogte ris. 

Appelsinris af risengrød.
4 per.
350 g. RISENGRØD, afkølet
3 stk. Appelsiner (øko)
1 bl. Husblas
1 dl. Vand
50 g. Sukker
15 stk. Mandler, smuttede
2 dl. Piskefløde
½ st. Vanille

Husblassen ligges i blød i koldt vand i ca. 10 minutter. Fløden piskes til skum.

Vanillestangen flækkes og kornene skrabes ud. De moses ud i en lille smule sukker for at skille dem af. Vandet koges op med  sukker og vanillesukker. Appelsinerne skæres i tynde skiver og småsimre i lagen i 3 - 4 minutter. Herefter fiskes de op og ligges til afkøling på en tallerken, lagen sies og den udblødte husblas opløses heri.

Når lagen er afkølet, røres den i grøden, sammen med de hakkede mandler og piskefløden.

Risblandingen anrettes lagvis i portionsglas med appelskiverne imellem. Pyntes med appelsin og mandler.


TIPS:




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.familiejournal.dk
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Der kan evt. tilsættes ¼-½ tsk. kardemomme i blandingen.
Risengrøden kan udskiftes med kogte ris af 1 dl løse ris og 1½ dl vand.


Appesinris.
4 per.
1 dl. Ris,
1 ½ dl. Vand, til kogning
1 - 2 spsk. Sukker
½ st. Vanille
2 stk. Appelsiner
15 stk. Mandler, smuttede
1 dl. Piskefløde

Risene koges i vandet efter anvisningen på pakken. Herefter afkøles de.

Fløden piskes til skum og mandlerne hakkes. Appelsinerne skrælles, alle de hvide hinder fjernes og de skæres i små tern.

Risene blandes med sukker, vanillekorn, mandler og appelsin. Fløden vendes i til slut.

Jeg kom blandingen i en sprøjtepose og portionsanrettede det. Pyntede med appelsinskal og mandler.


TIPS:




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.dk-kogebogen.dk Alletiders kogebog
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar