fredag den 30. maj 2014

En lidt anderledes trifli

Det sker jo ind imellem, at man får lyst til noget sødt. I så fald er denne trifli helt perfekt: Den tager ikke særlig lang tid at lave, behøver ikke at trække og har dejlige syrlige undertoner.

Har du ingen KIWIMARMELADE, bryder dig ikke om det eller bare ikke orker at lave en portion, så lav dig en ananaskompot eller brug en af de færdig marmelader du allerede har i køleskabet. Uhhmmmm, jeg tror hindbær ville gøre sig godt her i osse.




Kiwi-ananas trifli.
3 - 4 per.
Ca. 150 g. KIWIMARMELADE
150 g. Ananas, frisk, i små tern
8 stk. Bastogne kiks, knuste

CREME:
2 dl. Hytteost, 4 %
1 dl. Piskefløde
½ st. Vanille, korn fra
1 tsk. Sukker

Til cremen stilles hyggeosten til afdrypning i ca. 10 minutter. Imens piskes fløden til skum og vanillekornene blandes med sukkeret, så kornene skiller ad i cremen.
Herefter vendes alle ingredienserne sammen og cremen smages til.

Når triflien skal lægges sammen, startes der med et lag creme i bunden, så drysses kiksene, lidt ananas og herefter marmeladen, der smøres let ud.

Sådan fortsættes der med endnu en omgang af alle tingene, dog afsluttes der med et lag creme. Og herefter kan desserten afpyntes med lidt kiks, ananas eller mynte.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egne opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar