fredag den 22. august 2014

Karameltærte med nødder

Det er fredag og gråvejr her i Odense, så hvad er mere oplagt end at bage kage.

Denne kage blev dog lavet i sommerferien, i dagene efter vi havde hentet WATSON hjem. Han skulle vises frem og derfor kiggede Mandens lillebror og nye kæreste forbi. 

Vi grillede en masse lækkert kød og fik min berømte FYNSKE KARTOFFELSALAT. Og så synes jeg jo, der skulle være lidt dessert og valget blev denne opskrift, som er virkelig nem og lyn-hurtig at røre sammen - tager max 15 minutter for både bund og fyld. 

Yderligere plusser findes skam osse:  Den smager fantastisk og den holder sig lækker i en par dage, så dette er en af den slags kager, der sagtens kan bages dagen før uden at blive kedelig.....total win-win ikk???


Karameltærte med nødder.
8 – 10 per.
BUND:
180 g. Hvedemel
100 g. Rørsukker
½ tsk. Bagepulver
100 g. Smør, smeltet

FYLD:
175 g. Hasselnødder
1 ds. Kondenseret mælk
50 g. Farin
2 spsk. Ahorn sirup
2 spsk. Mandel likør - Amaretto
2 tsk. Vanillesukker

Til bunden røres de tørre ingredienser sammen, hvorefter at smørret tilsættes – dejen skal være smuldrende. Bunden trykkes ud i et smurt tærtefad (Ca. 24 i diameter) – husk op af kanterne osse.

Til fyldes røres mælken sammen med farin, sirup, likør og vanillesukker til en til en jævn masse. Det kommes oven på dejen i tærteformen og de hele nødder fordeles heri.

Bages ved 150o C i 60 minutter.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.nestle.dk
FRYSEEGNET: ??
SERVERES MED: Cremefraiche eller anden syrligt tilbehør, da tærten er MEGET sød
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Nødderne kan skiftes ud med mandler eller pekannødder.

I originalopskriften skulle der whisky i, men det havde jeg ikke, men fandt en slat mandellikør i stedet. Det fungerede fint.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar