torsdag den 5. november 2015

Dampet spidskål med SMØR

Det har været nem mad hos os idag :-P Jeg var tidligere til møde hos min nye sagsbehandler, hvor jeg fik en masse ny information, så jeg er godt træt i hovedet nu. 
Bagefter var jeg lige en tur forbi pigerne i kantinen hvor jeg var i praktik, med en lille gave i form at et glas hjemmelavet ÆBLEMARMELADE MED CITRON & VANILLE

Da jeg kom hjem fik jeg lavet en opsigelse til min A-kasse, for der skal jeg ikke være medlem mere, da en A-kasse er for folk med ordinære arbejdsvilkår. 
Men hvor var det en mærkelig følelse at skulle opsige den, jeg følte lidt som om jeg trak gulvtæppet væk under mig selv, for en A-kasse er jo en form for sikkerhed. Og så har det jo været en fast post i budgettet som jeg har betalt til i små 20 år :-P

Nå men til opskriften, som idag er et enkelt men yderst velsmagende tilbehør til din varme mad. Det passer godt til FRIKADELLER, en kotelet eller måske et stykket dampet laks.

Dampet spidskål med smør.
2 per.
½ stk. Spidskål 
Smør – evt. kryddersmør
Persille
Salt
Peber

Hvis det halve spidskål har grimme yderblade fjernes de og derefter skæres det i ¼. Lad endelig stokken blive på under dampning, det gør det nemmere at styre kålen.

Kålen kommes i en gryde der passer til længden af kålen så den ligger jævnt. Tilsæt vand så der er ca. 2 – 3 cm. i bunden af gryden og giv det også et drys salt i vandet. Låget lægges på og kålen skal nu dampe til det er mørt, men stadig har bid. Det er svært at sige hvor lang tid, da det kommer an på størrelsen af kålen, men ca. 5 minutter. Men hold øje og prik i kålen med en spids kniv undervejs. Mit var meget stort og fik ca. 8 minutter.

Når kålen er kogt, tages den op af kogevandet. Lad det evt. dryppe af på et rent viskestykke, mens du skæres stokken af. Herefter anrettes kålen på et fad, der drysses med salt og peber og små klatter af smør fordeles henover. Tilslut drysses der med frisk persille.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: -
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar