Jeg har holdt lidt ferie her fra bloggen fra jul og til nu. Jeg har bare været træt - sådan helt igennem træt i både hoved og krop. Måske det lyder mærkeligt, men det er lidt svært at forklare hvordan det føles. Jeg tror det er en god sammenblanding af udbrændthed, godt indfiltret i overstået jul, julekalender, en syg Svigerfar, familieproblemer, tabet af CÆSO og selvfølgelig vores lille nye familiemedlem EJNAR.
Vi har haft en stille, rolig og dejlig jul hos Svigerfamilien. Dejlig mad, dejlig mennesker og dejligt selskab. Og hvad der var vigtigst for Manden og jeg - drengene måtte komme med. De nød det fuldt ud og fik også gaver af Farmor og Farfar :-D
 |
| Watson synes det var sjovt at der blev danset om det der mærkelige træ, der stod midt i stuen og som man IKKE måtte lette ben op ad :-D |
Nytårsaften var også en dejlig stille og rolig aften. Med god mad og dejligt selskab. Forretten sprang vi elegant over og gik direkte til hovedretten. Det var FLØDEKARTOFLER, ovnstegt skinke, grønkålsalat og små broccolitoppe.
Desserten nåede vi så først om eftermiddagen 1. januar, men det var en STOP-MADSPILD-udgave af en blommetrifli.
 |
| Desserten, salaten og broccolitoppe, som ses her, kommer der opskrifter på senere |
Efter Maden gik Manden kold på sofaen og snork boblede en times tid :-D Derefter hyggede vi med et par film, inden der meget pludseligt gik øl i den. Vi skulle bare lige have en enkelt for at kunne sove. Ja, jeg nåede da at blive temmelig snaldret :-P
Jeg vågnede efter ca. 6 timers søvn og var stadig fuld :-D Det er godtnok mange år siden jeg sidste har prøvet det - det var så galt, at jeg overvejede om det at løfte Ejnar ned at trappen kunne sidestilles med spritkørsel :-D
Så som så de fleste andre bestod vores 1. januar af pyjamas, dyner og hygge på sofaen :-D
TILBAGEBLIK:
2015 er bare fløjet afsted, jeg synes lige det har været januar måned og jeg forstår slet ikke at vi allerede står vi her igen.
For mig bestod det meste af 2015 i arbejdsprøvning. Både i en Kantine, hvor der kom gang i kreativiteten igen. Og senere i Værkstedet, i samme hus. Mens jeg ventede på at skulle til det afgørende møde hos "Det Tværfaglige Team", kom jeg tilbage i Kantine i en slags vedligeholdelses-praktik.
Den endelige AFGØRELSE af mødet, fik jeg slut oktober, jeg blev visiteret til flexjob - det var den mest fantastiske julegave vi kunne ønske os her i Casa Fangel.
Nu skal jeg bare have fundet et job - det er nok mit største ønske her i 2016. Så står du lige og kender nogen der mangler en flexjobber i 7- 8 timer om ugen, gerne i et køkken, så tænk gerne på mig. Nå ja, skal måske lige huske dig på at det skal være i Odense omegn :-P
For Manden blev 2015 året hvor han igen måtte sygemeldes, han døjer stadig med lænden, det bliver aldrig bedre med den. Men har nu fået en skade i skulderen også. Han blev i november ultralydscannet, hvor der ikke kunne ses noget unormalt. Derfor begyndte hos en fysioterapeut lige før jul, som mener at han har fået en skade i skulderlæben - det er hvad der svarer til minisken i knæet. Han laver øvelser hver dag, så vi håber at det, kombineret med ro, kan give bedring.
Jeg har ingen nytårsfortsætter overhovedet.
Men jeg har fået taget mig selv i nakken og købt en badevægt. Og har også været på den - det var faktisk ikke så slemt som jeg havde troet :-P
Jeg vidste jo godt, at der var røget en del kilo på i det forgangne halvandet års tid. Måske det at se mig selv i indslaget fra mit besøg i GO'MORGEN DANMARK i oktober, har været med til at indse allerede der, hvordan det stod til.
Men det var været et bevidst valg ikke at fokusere på vægt før nu. Jeg ville simpelthen ikke være i stand til både at gennemføre en arbejdsprøvning og et vægttab samtidig. Men NU skal det være. Manden og jeg giver igen 5:2 KUREN et forsøg. Nu må vi se om det kan fungere for mig denne gang, altså om jeg taber mig, ellers må jeg finde et andet alternativ, for nogle kilo skal der altså af igen.
Tabet af Cæso fylder stadig meget, savner ham hver evig eneste dag. Det er ikke til at forstå at det allerede er over en måned siden. Men det betyder jo bare at vi har haft lille Ejnar i næste lige så lang tid. Vi er alle dybt forelsket i den lille fyr, han er helt igennem fantastisk og tager alle med storm.
Vi kan mærke at på den tid vi har haft ham, har han fået meget mere selvtillid, fundet sin plads i flokken og stresser heller ikke på samme måde mere, når han bliver løftet, som han gjorde i starten. Nu mangler vi bare at det bliver varmt udenfor så han kan lære at elske at være ude, både i haven, men osse at gå en tur sammen med os andre. Men vi tager tingene i Ejnar-tempo <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar