mandag den 8. juli 2013

Ratatouille lasagne.

Vi fik jo ratatouille i går. Lavede med vilje en dobbeltportion, så der enten, var til i dag, eller nem mad til fryseren. Men da der også var rigeligt kylling til overs, besluttede vi os for restemad til i dag. Med lidt hjemmebagt brød til.

Men som altid, kværner tankerne når jeg skal sove. Jeg synes at jeg altid tænker "MAD", men ved sovetid er det ekstra slemt :O)
Og i går var det så, at jeg kom på, at en lasagne med kyllingen og ratatouille i ,sikkert ville være lækkert. Og så måtte det helt bestemt afprøves.


Låvises ratatouille lasagne.
4 per.
1 port. ratatouille - se opskriften her
250 - 300 g. Kyllingekød, tilberedt, i strimler
1 port. Mornaysauce - se opskriften her
12 - 14 stk. Lasagneplader, grove
200 g. Ost, revet

I et smurt ovnfastfad startes der med et lag ratatouille, så mornaysauce og kylling. Og et lag lasagneplader og sådan fortsættes der. Det øverste lag skal være mornaysauce. Tilslut toppens der med revet ost.

Bages ved 200o i ca. 30 minutter.

FRYSEEGNET: JA
BEMÆRKNINGER: Andre former for kød, kan sagtens anvendes. Men den kan også sagtens laves vegetarisk.

VI fik hjemmebagte durum flutes til - se opskriften her




Ingen kommentarer:

Send en kommentar