mandag den 26. august 2013

Rabarberdrømme.

Jeg havde luret at Mandens lillebror havde en rabarberplante stående med lidt fine små stængler, så den nuppede jeg, med lovning på at han fik dem at smage. Jeg havde et par dage i forvejen set den lækreste opskrift i et gammelt blad på rabarberdrømme.


Rabarberdrømme.

12 stk.
1½ dl. Smør, smeltet
½ dl. Sødmælk
2½ dl. Sukker
1 tsk. Vaniljesukker
3 stk. Æg
3 ½ dl. Hvedemel
1½ tsk. Bagepulver

FYLD:
100 g. Chokolade, hvid, groft hakket
2 rabarberstilke, i små stykker

Smør, mælk, sukker, vaniljesukker og æggene røres godt sammen. Hvedemel og bagepulver blandes og røres det i æggemassen, Dejen røres jævn og glat. Dejen kommes i en sprøjtepose og sprøjtes ud i muffinsformene, de fyldes 2/3 op. Læg lidt fyld i hver muffin.

Bages ved 200° i ca. 20 minutter. Lad dem køle af og drys lidt flormelis over.
TIPS:
Brugers der frosne rabarber, er det en god idé at vende dem i kartoffelmel, inden du kommer dem i.
De er nemme at røre sammen og vil også fungere godt med andre frugter, tørrede som friske.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar