Dette er mit 3. år med grøn i haven. Det hele startede som et fødselsdagsønske om et plantebord, krydderurter og sådan. Måske et mærkeligt ønske ville nogle mene, men det var før bloggen (hvor jeg jo nu har alverdens ønsker, der kan anvendes i forbindelse med den) og et år hvor selvforsyning i miniformat, åbenbart havde fundet sig ind i mit hjerte.
Ud over de ting i ser i dette indlæg, forsøgte jeg mig sidste år osse med rucola, hvor jeg lavede RUCOLA PESTO. Radisser og salat blev osse forsøg, men dem nåede vi ikke at smage meget af, men håber sneglene blev mætte......Lorte dyr :o(
Alt er plantet i potter og baljer, for at det er nemt at flytte rundt med. Jeg kan ikke huske om jeg har fortalt det før, men det er jo ikke meningen, at vi skal blive boende her. Vi er så småt gået igang med at udbedre nogle småting, inden at vi forhåbentlig kan sætte huset tilsalg sidst på sommeren.
Hverken Manden eller jeg har helbred til at have eget hus, men kan ikke undvære haven. Derfor håber vi på at leje et rækkehus med en lille have til. Både så hundene kan komme ud, men osse at jeg kan have lidt grønt at gå om nusse om. Og så vil jeg gerne have mine elskede planter med.
Jordbærbedet set fra oven - der er SÅ mange bær på.
|
Min vin rabarber er virkelig kommet flot. Forleden fik jeg skæld ud af Lærke-Musen. Det åbenbart FORBUDT at tage af stænglerne det første år. Planten skal have ro til at sætte ordentlig rodnet. UPS, det sker så ikke igen. Så nu glæder jeg mig til næste år, hvor vi skal MÆSKE os i rabarber, for jeg købte osse en jordbær rabarberplante :-) Og i år overlevede de begge, det gjorde de nemlig ikke sidste år. |
Her er den ene af mine kapilær kasser. Med fine fine tomatplanter i. Dem fik jeg jo af Sjalåtte til vores PÅSKEFROKOST. De har haft et lidt hårdt liv indtil nu. Jeg blev tvunget til at sætte dem i bryggerset, hvor der ikke var så varmt som i stuevinduet. Men jeg har jo en værre teenage kat til Micki og han var virkelig hård ved dem. De blev dasket til, og trampet rundt i, så derfor måtte de skånes og jeg blev fri for at skælde ham ud 24/7. Men efter at have kommet ud, overlevet at det var en smule koldt er de kommet sig rigtig fint og disse er begyndt at sætte knopper. |
I den anden kapilær kasse, hvor der står to tomater, har begge fået en lille blomst... wooop wooop. |
Sjalåtte have osse peber planter med. De har stået sammen med tomatplanterne, i skjul for Micki. Men jeg håber, da at de kommer sig, og bare giver en enkelt peber eller to. Og hundelegetøj forefindes i Casa del Fangel i samme omfang som legetøj i en almindelig børnefamilie :-) |
Krydderurter har jeg haft i alle 3 år. Udvalget er langsomt vokset og her på billedet ses: Bagest til højre dild, som jeg selv har sået. Forest i den "tomme" potte er der faktisk 3 bitte små stængler af timian, som jeg osse selv har sået. Men igen har en møgunge været på spil. Trampet godt rundt i potten, mens den har stået i køkkenvinduet. Så jeg er spændt på om den kommer sig overhovedet. Potten i midten, ved siden af timianen, ser lidt vissen ud. Men det er persille, som jeg har lykkes med for første år, selv at så. Jeg har et par dage før billedet er taget, klippet det ned, så gro lille persille...gro gro gro. Så er der purløg. Den ene er fra sidste år, som jeg selv har sået. Den anden er fra 2013, købt i et supermarked og plantet ud. |
Den store potte har jeg et forsøg igang, nemlig regrowning af forårsløg. Det er bare bunden at et par forårsløg, som jeg har plantet. Og så skulle de kunne gengro et forårsløg. Det går ikke så hurtigt, jeg tror farten ville kunne speedes en del op, hvis potten flyttes ind i køkkenvinduet, men det bliver den altså først til efteråret. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar