Her i Casa Fangel bestemmer fødselsdagsbarnet menuen. Manden fyldte år igår. Og fredag aften havde vi lagt denne skønne lagkage sammen. En spontan idé, fordi han havde fået den serveret på job og synes den var intet mindre en fantastisk.
Da han væltede ud af sengen lørdag morgen var hans første sætning:
Da han væltede ud af sengen lørdag morgen var hans første sætning:
- Jeg skal have lagkage til morgenmad
Og så spiste vi lagkage til morgenmad :-D Jeg mindes lige min fødselsdags-morgenmad for et par år siden: En friskbagt bolle med smør og vingummier......haha, måske meget godt at vores børn er hunde.
Egentlig havde vi planlagt en hyggetur til København, men Mandens ryg drillede, så vi planlage en dag på sofaen istedet. Men efter en hygge-hunde-lufte-tur ved Skovsøen, meddelte svigerfamilien deres ankomst til en spontan og hurtig kop mokka. Godt vi stadig havde en halv lagkage.
Efter de var kørt igen, afsluttede vi, efter Mandens ønske, med af spise vores aftensmad på CARLSLUND, som er kendt for deres lækre æggekager. Men de serveres osse mange andre dejlige mormor-retter og smørebrød.
Manden valgte æggekagen som serveres ad libitum, med rugbrød, hjemmerørt sennep og både flæsk og bacon:
Jeg fik smørebrød, som er en af mine favoritter:
Flæskesteg med stegt flæsk, hjemmelavet agukesalat og rødkål |
Og oksebryst med peberrod, peberrodssalat, pickles og hjemmelavet agurkesalat. Og ja det er ikke de bedste billeder, havde selvfølgelig glemt mit kamera, så det var mobilen der blev brugt. |
Resten af aftnen blev tilbragt med at slå mave på sofaen. Manden var glad, det havde været en dejlig dag.
Flødebollelagkage.
8
- 10 per.
3
stk. LAGKAGE BUNDE
½
l. Piskefløde
3
dl. Cremefraiche 18 %
18 stk. Flødeboller
3
stk. enkelte Daim (84 g.)
2
spsk. Citron, saft fra
Evt.
Frysetørrede bær, til pynt
Fløden
piskes stiv, meget stiv - altså ligefør den bliver grynet og til smør. Bundene
skæres af flødebollerne og gemmes til pynt. Daimen hakkes groft og vendes
sammen med flødeboller og cremefraiche i fløden. Blandingen smages til med
citronsaft.
Når
du skal lægge lagkagen sammen, kommes ca. 1/3 af fyldet på den første bund og
smøres ud til kanten. Endnu en bund lægges ovenpå og endnu en 1/3 af fyldet
smøres ud. Den sidste bund lægges på toppen og det sidste fyld smørres på
toppen og ned af siderne.
Bundene
fra flødebollerne kommes på som pynt og der kan evt. pyntes yderligere med et drys frysetørrede
bær eller med friske bær.
Kagen
har rigtig godt at af stå på køl og trække nogle timer inden servering.
NOTE: Efterfølgende har vi lavet lagkagen IGEN, men istedet for cremefraiche, bruge vi 400 g. Skyr og det gjorde cremen mere fast. Og vi skiftede osse Daimen ud med 150 g. mørk chokolade....uhhhmmm den blev ikke ringere.
INFO
OM RETTEN:
INSPIRATION:
En af Mandens kollegaer
FRYSEEGNET:
NEJ
SERVERES
MED: -
TIPS
& TRICKS: -
ANDET:
-
Uha, den ser dejlig klistret ud den lagkage - MUMS!
SvarSletHerhjemme tænder vi som regel op i grillen til min føs'dag, da det er om sommeren, og intet slår en god bøf. Manden har føs'dag i Januar, så der står menuen som regel på flæskesteg el. noget andet lækkert i den dur... men lagkage til morgenmad lyder ikke dårligt. Kan være jeg skal overveje det næste gang! :)
Hej Penny
SvarSletHmm de menuer lyder bestemt heller ikke dårlige :-)
God weekend Knus Låvise