tirsdag den 28. oktober 2014

Fornyet lørdagskylling

I weekenden fik Manden lyst til sprøde pomfritter og kylling - nærmere bestemt sesamkylling. Det er ikke ofte, at det er ham der alene bestemmer maden i Casa Fangel. Han kommer altid med på råd, men det er nok mest mig der kommer på banen med forslag ;-) 

At han så ikke er kræsen og oftest med på det meste, er jo bare fedt.

Sprøde ovnfritter, sesamkylling & bearnaise creme:
2 per.
KARTOFLER:
600 g. Bagekartofler
4 – 5 spsk. Olie
Salt
Peber
Evt. andre krydderier

KYLLING:
2 stk. Kyllingefilet
1 dl Sesamfrø
1 stk. Æg

CREME:
150 g. Græsk yoghurt, 10 %
25 g. MAYONNAISE
2 – 3 tsk. Bearnaise essens
Estragon, tørret
Akacie honning
Salt
Peber

Til pomfritterne skrælles kartoflerne (hvis du ønsker det - det behøves ikke) og skære i bjælker på ca. 1 x ½ cm x i tykkelsen. De lægges i en skål med koldt vand for at fjerne så meget stivelse som muligt, skift gerne vandet et par gange.
De duppes tørre i et rent viskestykke og kommes i en plastpose, sammen med olie, salt, peber og evt. andre krydderier. De lægges på bageplade i et lag.

Til kyllingen slås ægget ud i en dyb tallerken og piskes sammen. Sesamfrøene blandes sammen med saltet – har du ingen BASILIKUMSALT, kan du bare blande tørret basilikum og salt sammen.
Kyllingen duppes tør og vendes først i ægget og derefter i sesamfrøene. Fileterne kommes i et smurt fad.

Til cremen røres yoghurt sammen med mayonnaise og bearnaise essens. Dressingen smages til med honning, estragon, salt og peber.
Den må meget gerne trække et par timer, hvorefter du lige smager den til igen inden spisetid.


Kartoflerne steges ved 200o i ca. 60 - 75 minutter. Hold øje med dem. Når de ligger i et lag, er det ikke nødvendigt at vende i dem undervejs.

Kyllingen sættes i ovnen, når der er ca. 30 minutter tilbage af tiden ved kartoflerne.


TIPS:




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min dejlige mand
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

2 kommentarer:

  1. Sesam og kylling er virkelig godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anja - det det fungere virkelig godt sammen....nomnomnom

      Slet