tirsdag den 31. januar 2017

Grønkål salat med ristede kikærter

*sponsoret indlæg*

Vi kender alle til det at have en travl dag og aftensmaden gerne må være lidt nemmere end normalt. 

Det hjælper EARTH CONTROL dig nu med - ihvertfald hvad angår sprød og lækker topping til salaten. Jeg har været så heldig at få tilsendt prøver fra deres nye salat-topping-sortiment (puuhhh sikke et langt ord 😝)

Og idag har jeg taget hul på posen med ristede kikærter - de er sprøde, lækre og salte. Udover som topping på salat, gør de sig også rigtig godt som snack (måske til ungernes ulvetime) eller som det sprøde element ovenpå f.eks. BOLLER i KARRY.

Jeg har tidligere lavet BLOMKÅLSSUPPE, hvor jeg afprøvede det selv at lavede ristede kikærter. Det er ikke så svært, men kræver enten planlægning, tid eller en dåse kikærter på lager. 
Opfylder du ingen af de krav, så har du nu alligevel ingen undskyldninger for ikke at spise de små sprøde proteinfyldte ærter. Så hiver du nemlig bare en pose med hjem fra supermarkedet. Det kunne muligvis selv jeg finde på, hvis lysten til sunde saltede snack skulle komme over mig 💗


Grønkål salat med ristede kikærter.
2 – 3 per.
100 g. Grønkål – renset vægt
175 g. Knoldselleri
1 stk. Rød peberfrugt

DRESSING:
2 spsk. Olie – til Sensekost 18 gram
1 spsk. Akacie honning
1 spsk. Citronsaft
1 spsk. Dijonsennep
Salt
Peber

TOPPING:
1 ps. Ristede & saltede kikærter

Grønkålen skylles godt, gerne i flere hold koldt vand, så alle urenheder fjernes. Herefter tørres kålen godt – jeg bruger min salatslynge. Kålen hakkes.

Sellerien skrælles, skylles og rives groft.

Peberfrugten halveres, frøstol og blomsten fjernes og den snittes ultra tyndt – jeg brugte mit mandolinjern.

Alle ingredienserne til dressingen røres sammen og smages til, inden den hældes over grønsager og vendes rundt. Salaten anrettes og lige inde servering drysses der med kikærter.


SENSE pr. portion:
HF1+2: Grønkål, selleri, peberfrugt
HF3: Kikærter
HF4: -
FEDT: Olie
DRESSING: -
MÆLK: -
SMAG: Honning, citron, sennep


INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

*Indlægget er sponsoreret men meningerne er mine egne*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar