torsdag den 20. juli 2017

Pandekager med øl

I øjeblikket har vi børne-ridelejr på arbejdet. Det betyder besøg af en masse skønne unger, masser sjov og spas, men for mit vedkomne også andre arbejdsopgaver en resten af året. Det består blandt andet af rengøring efter ungerne, klargøring af aftensmad og ikke mindst pandekagebagning. 

Er du klar over hvor mange pandekager sådan en flok unger kan konusminere 😄 Jeg bager omkring 40 styks om ugen og vi har ridelejr i 5 uger, så over 200 pandekager bliver det til henover denne sommer. Og så bagte jeg faktisk lige en portion herhjemme i søndags til et projekt som du hører om en anden dag.

Derfor skal du da have en pandekage opskrift idag. Det er godtnok ikke den jeg bruger til børnene, der bruger jeg DENNE.

I denne er der brugt øl. Det gør, sammen med at du laver dem tynde, at de bliver supersprøde.

Pandekager med øl.
Ca. 15 stk.
5 stk. Æg (M/L)
1 stk. Pilsner øl (33 cl.)
5 dl. Kærnemælk
425 g. Hvedemel
1 tsk. Sukker
1 tsk. Salt
Smør – til stegning

Mel, sukker og salt blandes. Æggene tilsættes og det piskes sammen til en glat konsistens.

Herefter tilsættes øl og kærnemælk, gerne af et par gange, hvor der piskes mellem.

Pandekagerne bages i en smule smør til de er gyldne, herefter vendes de og bages færdig på den anden side.

Jeg brugte lige under 1 dl. pr. pandekage – min pande er 28 cm. Så har du en mindre pande, skal du osse bruge mindre dej 😏 Men skal være tynde for at blive dejlig sprøde.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.spisbedre.dk
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Tilsæt gerne citronskal eller kardemomme

2 kommentarer: