Jeg elsker kaffe, specielt i kage og andre søde sager. Derfor måtte jeg også prøve at lave en nem småkage-udgave med kaffe i. De er rigtig gode, dejlige sprøde og lidt karamel agtige med et strejf af kaffe - så lækre, de kan klart anbefales at prøve.
Kaffesnitter.
Ca. 45 stk.
100 g. Smør - blødt
100 g. Sukker
30 g. Sirup - lys
150 g. Hvedemel
½ tsk. Natron
1 tsk. Vanillesukker
2 tsk. Instant kaffe
1 nip Salt
Alle ingredienserne vejes af og røres godt
sammen. Herefter rulles dejen til små pølser med en diameter på ca. 1½ - 2 cm.
De lægges på en papirbeklædt bageplade og trykkes flade med en gaffel. Beregn
god plads mellem stænglerne, da de flyder ud – jeg havde 4 på en plade.
Bages ved 175o i ca. 12 – 15
minutter. De skal blot lige blive gyldne.
Når de er færdige, skal de afkøle et øjeblik,
hvorefter du skæres dem i skrå snitter på 2 cm. Afkøl dem på en rist og opbevar
dem i en tætsluttende dåse.
INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: Dejen er ubagt
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -
ANDET: -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar