fredag den 4. oktober 2019

7 varmende supper

Efteråret har virkelig sat ind i disse dage - føj det er koldt. Og hvad er bedre end en omgang suppe så. Det skal vi ihvertfald have i weekenden, men hvad skal vi vælge ?? Jeg har ingen idé endnu, derfor har jeg været i arkivet og blive inspireret. 


Måske det skulle være en Hokkaido suppeEn skøn krydret cremet suppe. Lige netop nu er hokkaidoerne at finde i butikkerne, de har en forholdsvis kort sæson, så det er bare med at bruge dem, når de nu er her:



Er du til knoldselleri, vil du elske denne Knoldsellerisuppe, en cremet anderledes grønsagssuppe, toppet med skøn sprød bacon, bløde selleri og knasende græskarkerner - jeg ku' godt - mums:



Eller hvad med en skøn Karrysuppe med kylling & couscous, det lyder nu heller ikke helt tosset i mine øre. Og så med en masse grønsager i. Et lille tip, hvis du laver suppe til flere dage, så vent med at tilsætte couscoussen til servering. Den suger nemlig gerne hele suppen - jeg har prøvet det 😉



Måske du er mere til en fyldig Hvidkålssuppe med kålpølser. Lad dig ikke afskrække af det er en kålsuppe, for den smager virkelig godt. Piskefløde og senneppen er med til at afrunde den og topper du den med kålpølserne, ender du ud i et helt perfekt aftensmåltid:



Men en helt klassisk Blomkålsuppe med persillepesto går man heller ikke fejl af. I min læretid lavede jeg uanede mængder blomkålsuppe og dengang synes jeg det var verden kedeligste. Lige indtil jeg fik lavet denne, min egen version som jeg toppede med persillepesto.....mums:



Tomatsuppe med tortellini & basilikumsolie har altid været en af mine favorit supper. Denne udgave er lavet med friske solmodne tomater, men da det jo ikke er sæson for tomater nu, så bruger du bare nogle gode på dåse:




Har du tiltusket dig en omgang snue, så er det måske en Hvidløgssuppe med ostebrød du skal kaste dig ud i. Lad dig ikke afskrække af at der skal 88 fed i. Den er overhovedet ikke hvidløgstærk, men dejlig aromatisk fordi hovedparten af dem bliver bagte og derved sødmefulde:


Jeg håber du kunne bruge inspirationen, men  fandt du ikke den helt rigtige, så finder du HER mine andre suppe opskrifter. God weekend 💗

Ingen kommentarer:

Send en kommentar