onsdag den 5. februar 2020

Fastelavnsboller a la gammeldaws æblekage

Vi fortsætter fastelavnsbolle-kavalkaden med denne lækre sag.

Jeg har taget udgangspunkt i, det der vel nærmest er vores national-dessert ÆBLEKAGEN 😊 

Jeg elsker den originale dessert, men indimellem skal der bare ske noget nyt. Så da jeg brain-stormede til Pandelage-lagkage A LA ÆBLEKAGE, så dukkede idéen op, til at lave det til en fastelavnsbolle også.

Og den er ret fantastisk, med den syrlige æblekompot, sprøde og søde makroner, hvis jeg selv skal sige det. Kunne den blive en af dine nye favoritter ??

Fastelavnsboller a la gammeldaws æblekage.
4 stk.
1 pk. ”Bag selv” fastelavnsboller fra METTE MUNK

2 ½ dl. Piskefløde
240 g. ÆBLEKOMPOT
70 g. Makroner

PYNT:
Flormelis
Ribsgele

Først fastelavnsbollerne:
De bages efter anvisningen på emballagen. Og afkøles til de er helt kolde.

Fløden piskes til en fast skum og kommes i en sprøjtepose med stor stjernetyl i.

Samling af fastelavnsbollerne:
Toppene på fastelavnsbollerne klippes løse og tages forsigtigt af. Bunden placeres på serveringsfadet.

Midt på bunden lægges en makron. Omkring makronen sprøjtes en ring af flødeskum, så der bliver et hul i midten. Oven på denne flødeskums-ring sprøjtes endnu et lag.

 

I hvert hul kommes der 60 gram æblegrød og en makron lægges ovenpå. Låget lægges på på skrå, så fløden kan ses. Der gives et drys med flormelis gennem en sigte ovenpå lågene, hvorefter der lægges en lille skefuld ribsgele i flødeskummet.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

2 kommentarer: