søndag den 26. april 2020

Madplan uge 18.2020


En ny uge er lige om hjørnet og det betyder ny madplan. Vi skal både i mormorkøkkenet med forloren hare,tilbage til min læretid med svensk pølseret og en rugbrødsdag med fisk - jeg glæder mig allerede.

Jeg håber du finder inspiration i mine madplaner, jeg synes de er ret så hyggelige at lave 💗


Mandag glæder jeg mig til vi skal have SVENSK PØLSERET. Inspirationen til opskriften er fra min læreplads, som var Hovedkøkkenet på OUH. Den har fulgt mig i over 20 år. Det var derude jeg lærte at komme ærterne i gryderetten istedet for at servere dem ved siden af.

Tirsdag bliver det nemt, for her er det en rest KYLLING I RØD KARRY fra fryseren. 


Onsdag skal vi have en af Mandens livretter, nemlig FORLOREN HARE. Vi går helt klassisk og får BRUNEDE KARTOFLER UDEN FEDTSTOF, hvide kartofler, RØDKÅL & VILDSAUCE

Fredag er vore "nemme maddag", ofte står den på take away, men denne uge skal vi have PANERET FISKEFILET, med remoulade, citron og nybagt rugbrød.

Det er alt for længe siden vi har fået hakkebøffer, så det skal vi have Lørdag. Det bliver udgaven BØF I FOLIE. Og når vi har gang i ovnen alligevel, laver vi også kartoflerne der. Jeg laver en urte-dressing til.

Søndagmorgen hiver jeg slowcookeren frem og langtidssimre en gammelsags oksesteg deri. Jeg laver sauce af væske og grønsagerne, vi får kogte kartofler og dampede bønner til.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar