tirsdag den 14. april 2020

Shepards pie

Jeg brugt noget af den ekstra tid, jeg har fået forærende her i Corona-tiden, til at få ryddet op i mine opskrift-arkiver, eller nærmere mit USB-stik 😆 

Her dukkede dagens opskrift op. Shepards pie, en virkelig skøn hverdags ret, ikke en af de fotogene, men  comford food i stor stil. Måske den snart skal på madplanden igen - mums.

Du kan sagtens lave det hele klar dagen før og så blot varme det lige inden servering. Her skal du blot huske at det skal have længere tid i ovnen så det bliver ordentlig varmt. Stik evt. et stegetermometer i, det skal vise over 75o.

Shepards pie.
5 - 6 per.
FYLD:
500 g. Hakket oksekød
200 g. Løg
200 g. Gulerod
200 g. Knoldselleri
3 dl. Rødvin
3 ½ dl. Vand
350 g. Fl. Tomat
2 tsk. Worcestershire sauce
1 tsk. Balsamico eddike
30 g. Maizena – til jævning
½ dl. Vand – til jævning
1 tsk. Paprika
1 tsk. Oregano
1 tsk. Timian
Sukker
Salt
Peber
Olie – til stegning

MOS:
1250 g. Kartofler
50 g. Smør
1 dl. Mælk

Løg pilles og hakkes fint, gulerødder og selleri skrælles og skæres i små tern.

Olien varmes op i en gryde og kødet brunes godt af heri. Lad det gerne blive karamelliseret godt. Bagefter tages det op og evt. lidt mere olie tilsættes. Løgene brunes også godt af, hvorefter gulerod og selleri tilsættes og svitses med.

Kødet kommes tilbage i gryden og rødvin hældes på, sammen med vandet. Det bringes i kog og småsimre i ca. 15 minutter til ”det sprittede” er kogt væk.

Imens skrælles kartoflerne, de skæres i små tern (så bliver de hurtigere møre) og koges i usaltet vand.

Til saucen røres Maizena og vand sammen og hældes i, så den bliver tyk. Lad det nu koge igennem et par minutter så melsmagen forsvinder. Saucen smages til med Worcestershire sauce, eddike og krydderierne inden den fordels i et fad.

Når kartoflerne er møre, hældes vandet fra og de stilles tilbage på det varme men slukkede blus for at dampe af.

Herefter piskes de med en håndmixer, til de er moste. Mælk og smør tilsættes og mosen røres sammen, inden den smages til med salt og peber og fordeles ovenpå kødsaucen

Bages ved 200o i ca. 30 minutter, til mosen er gylden.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: Salat og brød
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Du kan sagtens lave det hele klar dagen før og så blot varme det lige inden servering. Her skal du blot huske at det skal have længere tid i ovnen så det bliver ordentlig varmt. Stik evt. et stegetermometer i, det skal vise over 75o.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar