søndag den 12. april 2020

Madplan uge 16.2020


Vi har holdt påske-ferie og har virkelig fået lavet mange gode ting herhjemme, både inde og ude. Imorgen skruer vi ned for tempoet og lader op til at starte arbejde igen. 

Vi rydder stadig ud i fryseren og lagre (imponerende hvad vi har liggende 😆), der er kun handlet lidt grønt, mælk og pølser til hornene 😇



Mandag er det 2. påskedag og der skal bages til fryseren. Så der er FULDKORNSPØLSEHORN til frokost, de dage, hvor vi ikke har lyst til rugbrød.  Der er indkøbt 60 pølser, så der bliver en stor portion 😂 Traditionen tro, når vi bager brød og lignende, bliver disse vores aftensmad.

Tirsdag får vi biksemad. Vi har en skuffe i fryseren med små portioner kød, hvor der ikke har været nok til et hel måltid til os. Vi får spejlæg og RØDBEDER til.

Onsdag tager jeg en hamburgerryg op fra frost. Den bliver kogt og vi får BEARNAISE KARTOFLER & dampede bønner til.

Torsdag bruger vi resten af hamburgerryggen og skifter den ud med skinken i OSTELASAGNEN MED SKINKE & TOMAT. Vi laver en SPIDSKÅLSALAT MED BELUGALINSER til.

Fredag bliver det til rester fra torsdag.

Lørdag står den på FORNYET LØRDAGSKYLLING. Det består at sprøde ovnpomfritter, kyllingfilet paneret i sesam & EDAMAMECREME MED FETA. Af grønsager tror jeg det bliver TIMIANBAGTE GULERØDDER.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar