fredag den 27. november 2020

Højtbelagt smørrebrød med roastbeef

 
Sidste nytår, valgte Manden at vi skulle have smørrebrød og da jeg ELSKER at lave smørrebrød, var jo en dejlig udfordring at få. 

Jeg har lavet indlæg om de enkelte madder - egentlig er det jo ikke så svært. Det gælder bare om at få dækket brødet med pålæg og så komme lækker pynt på. Selvfølgelig er der nogle ting der bare hører sammen smagsmæssigt, men i bund og grund kan alt bruges.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om hvordan du laver højtbelagt smørrebrød med HAMBURGERRYG


Smørrebrød med roastbeef – højtbelagt.

1 per.
½ stk. Rugbrød – eller 1 stk. af det smalle rugbrød, f.eks. Solsikke fra Koberg
Smør
1 stk. Salatblad
4 - 5 sk. Roastbeef - alt efter størrelsen på skiven
20 g. Remoulade
2 spsk. Ristede løg
1 spsk. Peberrod -  høvlet
2 stk. Agurkespringer – se HER hvordan du laver dem
Karse
1 stk. Tomatbåd
 
Rugbrødet smøres med smør og salatbladet lægges på toppen.
 
Roastbeefen lægges på brødet – start med to skiver på højre side af brødet, derefter to skiver på venstre side og er det nødvendigt så en skive forneden. Hele brødet skal være dækket.
 
Remouladen lægges i en bræmme ned langs kødet. De ristede løg lægges på toppen og ned på den ene side af remouladen. Peberroden lægges ved siden af løgene, så den sidste remoulade dækkes.
 
Agurkespringerne sættes midt på. Der pynts af med en god dusk karse og en tomatbåd.





INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Agurkesalat eller drueagurker vil passe rigtigt god på også. Eller noget pickles


Ingen kommentarer:

Send en kommentar