torsdag den 1. maj 2014

Hvidløgssalt.

Efter det vellykkede RAMSLØGSALAT og CITRONPEBER, måtte jeg også lave denne skønne skønne hvidløgssalt. 

Det er lidt svært at se på billledet, men den færdige salt, har fået et grønligt skær. Dette er helt normalt og ikke spor farligt. Det er nogle kemiske stoffer i hvidløget, der reagere.

Men gør dig selv den tjensest og lav det en dag, hvor vejret er godt, så der er mulighed for god udluftning, for det giver en meget kraftig duft af hvidløg i hele huset.
Jeg lavede det en dag, hvor Manden var på aftentur, og han troede at han kom hjem til et pizzaria :-)


Før tørring.

Hvidløgssalt.

2 stk. Hvidløg
250 g. Salt, groft

Skallen fjernes på hvidløgsfeddene og blendes sammen med saltet til en glat masse, det fordeles i et tyndt lag på en papirbeklædt bageplade.

Tørres ved 50o (varmluft) i ca. 3 – 4 timer.
Der skal røres i blandingen ca. hver 20 minut. Brug evt. fingrene til at ”fnullre” det i mindre stykker. 

Herefter afkøles det og kan evt. gives endnu en tur i blender eller morter, hvis de tørrede klumper er for store.


TIPS:




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

Ingen kommentarer:

Send en kommentar