mandag den 9. november 2015

Estragon edikke

Vi bliver lige lidt i eddike universet :-)

I foråret fik jeg fat i en kæmpe stor estragon plante. Den voksede godt, som i rigtig godt og da den trængte til at blive klippet ned, tænkte jeg at det kunne være skønt med en hjemmelavet estragon eddike, som kan bruges istedet for eller i BEARNAISE ESSENS, salatdressinger. Eller som jeg skrev igår i BROMBÆR EDDIKE indlægget som værtindegave i en smuk flaske.

Opbevar den mørkt og køligt, så den har nærmest uendelig holdbarhed.

Estragon eddike.

Estragon, frisk
Hvidvins eddike

Estragonkvistene klippes i mindre stykker på ca. 10 cm. og kommes i et rent, skoldet glas, de presses godt sammen og eddiken hældes over. Kvistene skal være helt dækket af eddike.

Låget skrues på og glasset stilles i en solrig vindueskarm i 4 uger. Herefter sigtes bladene fra og eddiken hældes på rene skoldede flasker. Du kan sagtens komme en pæn frisk kvist timian i flasken for syns skyld.

Under hele processen vendes glasset en gang dagligt.


TIPS:




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

2 kommentarer:

  1. Åhhh... jeg kan huske at Føtex på et tidspunkt for 100'rede år siden, solgte estragon-eddike. jeg var SÅ solgt, brugte den til alt nærmest.

    Og jeg har jo ligesom en fransk estragon stående i kolonihaven.... :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen så ved du hvad du skal bruge din estragon til :-P

      Det er nemlig en vildt lækker eddike

      Slet