En dejlig blød cookie med lækker smag af appelsin og godt med bid i fra havregrynene - det er lige hvad du får idag. De er virkelig skønne 💗 Og tag endelig børnene med i køkkenet, de vil helt sikkert synes det er sjovt at være med til at trille dem.
Jeg indrømmer det gerne, jeg har aldrig været en ørn til at temperer chokolade. Derfor øver jeg mig stadig. Så da jeg skulle overtrække disse småkager, gav jeg det lige endnu et forsøg.
Normalt smelter jeg chokoladen over vandbad, men det er min tålmodighed ikke særlig god til, så da jeg et par dage før så at det kunne gøre i mikroovnen måtte det bare prøves. Og jeg kan næsten ikke få armene ned, for det lykkedes.......næsten 100 % - chokoladen tørrede ultra hurtigt og de fik et blødt knæk. Så nu skal jeg bare lige øve en smule mere og så bliver næste projekt fyldte chokolader.
Husk at du kan bruge den overskydende chokolade til at lave HAVREFRASTOPPE, CORNFLAKESTOPPE eller ROSINTOPPE.
Havregryn cookies
med appelsin.
Ca. 40 stk.
100 g. Smør
2 st. Vanille
150 g. Sukker
200 g. Havregryn
40 g. Hvedemel
2 tsk. Bagepulver
1 nip Fint salt
6 g. Appelsin skal – ca. fra 1 stk.
3 spsk. Appelsinsaft
2 stk. Æg (M/L)
PYNT:
Ca. 200 g Mørk chokolade 55%
Smørret smeltes og afkøles let.
Vanillestængerne flækkes og kornene skrabes
ud. De gnides ud i en smule af sukkeret for at skille dem af.
De tørre ingredienser vejes af i en røreskål,
sammen med fintrevet appelsinskal. Det blandes rundt, inden smør, appelsinsaft
og æggene tilsættes. Dejen røres sammen til en ensartet konsistens.
Det er en meget blød dej, så den hældes over
i en plastbeholder, låg lægges på og den lægges på køl til dagen efter.
Dejen vejes af i portioner på 15 gram. De
trilles til kugler, som stilles på en papirbeklædt bageplade.
Bages ved 200o i ca. 10 – 12
minutter. De skal kun lige blive gyldne.
Herefter afkøles de på en bagerist.
Når de er helt kolde, smeltes (og tempereres)
chokoladen. Kagerne dyppes heri, så de bliver ca. halvt dækket med chokolade.
De lægges på bagepapir til chokoladen er størknet. Herefter opbevares de i
lufttætte kagedåser.
INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -
ANDET: -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar