Men der er altid plads til at prøve noget nyt, så da jeg stod med en bøtte feta, tænkte jeg at det kunne være lækkert med det salte fede cremede, vendt sammen med cremefraiche og kartofler. Og det er en virkelig skøn kombination og så lige sammen med en bøf fra grillen.
Dilden kan sagtens skiftes ud med persille eller purløg.
Kartoffelsalat i fetacreme med dild.
4 per.
1 kg. Kartofler - gerne små nye
200 g. Feta
350 g. Cremefraiche
75 g. Rødløg
10 g. Dild - frisk
Salt
Peber
Kartoflerne skrubbes rene og koges i saltet vand til de er møre. Herefter afkøles de.
Løget pilles og hakkes meget fint. Dilden skylles, tørres og hakkes fint.
Feta og halvdelen af cremefraichen blendes til en jævn konsistens. Resten af cremefraichen kommes i, sammen med løg og dild. Det vendes rundt og smages til med lidt salt (husk at fetaen er meget salt) og peber. Kartoflerne vendes i dressingen og salaten smages til.
INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar