torsdag den 2. januar 2014

GODT NYTÅR.

Jeg håber, at I er kommet godt ind i det nye år, og at I havde en dejlig aften.
 
Det havde vi helt bestemt. RACLETTEN var en gennemført succes. Kødet havde fået lov til at ligge i marinade i ca. 24 timer. De var begge fremragende. Den med HONNING-CITRON, vil også egne sig til dressing over en salat. Og den KRYDREDE TOMAT MARINADE, vil gøre sig godt på en oksesteg, fra grillen til sommer.

Jeg lavede også KARTOFFELKAGER, som skrevet på listen over, hvad vi skulle have. De  blev vildt gode og vagte stor succes. Der blev lavet mange sjove udgaver af kagerne, f.eks. var de rigtig gode gratineret med ost, men osse med løg og pølser i.
 
 
Jeg lavede 3 slags dressinger: THOUSAND ISLAND DRESSING, DILD DRESSING og HVIDLØGSDRESSING. De smagte alle fremragende, og blev brugt som kolde sauce og dyppelse til brødet.
 
Det var godt planlagt, at vi ikke skulle have hverken forret eller dessert, for vi var alle propmætte, da vi var færdige. I stedet fik vi chips, nødder og kransekage. Og natmaden blev hotdogs...Nam, det var lækkert.
 
1. januar vågnede både Manden og jeg helt uden tømmermænd, vi var blot trætte. Men det var hele huset nu, for hundene havde virkelig nydt at have haft gæster. De nød det, så meget, at jeg blev nød til at hente en stol til dem hver, så de kunne være med ved bordet......tossede drenge :O)

Cæso på sin helt egen stol.
Charlie på skødet af Mor.

Menuen 1. januar, blev i god STOP-MAD-SPILD stil. Mandens morgenmad blev til scramblede æg af æggekage massen.
De øvrige rester, som var kyllingekød, oksekød og forskellige grønsager, blev svitset godt, tilsat en dåse flået tomat, lidt fløde og smagt til med salt og peber. Vi fik lidt kogte ris og resterne af brødet til.
Jeg bliver i så godt humør, når ingen mad går til spilde :O)



Jeg håber, at år 2014, for vores vedkomne, bliver bedre end 2013. Jeg synes, at vi har været meget igennem. Specielt med vores elskede dyr.
Foråret bød på en omgang hold i nakken hos Charlie, det fik vi heldigvis bugt med, med smertestillende medicin, massere af massage og farvel til hans halsbånd, så nu har han kun sele på, når vi går tur.

Whiskey fik en stor knude/svulst ved siden af læben under næse......Vi troede, at hans dage var talte. Men efter to omgange antibiotika svandt den langsomt, for helt at forsvinde tilsidst.

Og Mivmiv vores kat, blev påkørt og brækkede bækkenet 2 stedet. Vi var sikker på, at hun ikke ville komme med hjem fra Dyrlægen igen. Men heldigvis har katte nemt ved, at komme sig over den form for skade, så vi skulle "bare" holde hende i ro.......Hvilket osse var nemt nok, mens hun fik smertestillende, men efter hun var færdig med dem....yearh right :O))
Men det gik og hun har det godt idag.

Sommeren gik ok, jeg var træt, uden måske helt at opdage det selv. Men det viste sig jo i efteråret så, at jeg havde pådraget mig et 2 cm. stort hul i mavesækken, og derfor måtte opereres akut. Jeg var indlagt en uge, hvilket var en udfordring, da jeg med mine psykiske problemer/sygdom lider af angst. Blandt andet for fremmede mennesker.
Jeg gjorde meget ud af at fortælle plejepersonalet om min angst, for at de kunne "være forberedt", hvis jeg fik et anfald. Hvilket osse skete, da jeg jo blev bedre, og det derfor ikke var nødvendigt, at jeg forblev på en enestue, da der jo var andre, der var dårligere end mig.
Min sunde fornuft kunne sagtens forstå det. Men det blev min angst jo ikke mindre af. Og det skete rimelig akut en sen aften. Jeg græd og græd og græd. Ringede til Manden og ville bare hjem, hvilket jo naturligvis ikke kunne lade sig gøre. Jeg kom igennem natten, af den simple grund, at jeg fik så mange smerter, at jeg 2 gange måtte bede om morfin.
Min mor kom tidligt næste morgen, var hos mig hele dagen. og vi fik snakket om det. På den måde, kunne jeg overskue den sidste nat derude, og afsluttede derved opholdet, med en lidt mere positiv oplevelse.

Samme dag, som jeg blev indlagt, var vi igen hos dyrlægen. Denne gang med Cæso. Han var blevet forvandlet til en fugl. Han fløjtede i hvert fald.
Han havde pådraget sig en omgang kronisk bronkitis. Heldigvis havde han ikke vand i lungerne og for at det gerne skulle forblive på den måde, fik han vanddrivende medicin og binyrebak hormon for at slå bronkitisen ned. Det tog ca. 10 uger og 3 x kur af medicin, førend han var helt over det.

Det værste der skete sidste år for vores lille familie, her i Casa del Fangel, var da Whiskey den 22. december måtte drage over Regnbuebroen.
Han kunne ikke mere, hans hofter var ødelagt af slidgigt, så derfor måtte vi tage den tunge tunge beslutning.
Jeg var hos ham hele vejen, sammen med Mobber. Manden gik med de små hunde - han KAN ikke være der, når de skal aflives.
Vi har efterfølgende fået snakket og mindet vores elskede dreng meget. Han er savnet hver dag, men det er blevet nemmere, at stå op og have en hverdag. Nu venter vi på, at de ringer fra Dyrlægen, at vi kan hente ham i hans fine urne. Han skal med os, når vi  engang flytter.

Derudover måtte Mobbers veninde give op til kampen mod canceren, kun 2 måneder efter hun fik diagnosen. Mobbers kat Sofus kom også til skade med halen, han blev opereret, men måtte senere aflives :O(


Der er selvfølgelig også sket nogle positive ting i 2013, men de dårlige fylder bare mest.
En af de mest positive ting for mig er, at jeg har oprettet denne blog. Det hjælper mig, at skrive om tingene. Det gør det lidt nemmere for mig, ikke at trøste- og overspise. Plus, så elsker jeg jo, at være med til at inspirere og hjælpe andre i madsammenhæng.

Et par uger før jeg blev indlagt, startede jeg i angst terapi. Den gruppe og de mennesker har virkelig gjort en forskel. Jeg har måtte skippe nogle gange, så har ikke været der så meget som jeg gerne ville. MEN jeg blev ikke hjemme på grund af angst, jeg blev hjemme grund af sygdom.

Jeg lærte i foråret da jeg gik hos en fysioterapeut på psykiatrisk afdeling, at være tilstedet i nuet og se det positiv i tingene.
Skal jeg gøre det vedrørende min indlæggelse, så er det, det at jeg har tabt 7 kg. og  at de ikke er kommet på igen, en af de positive ting. Det har givet mig mod på, at se om jeg kan tabe noget mere.
Så her i det nye år står, den på den nye 5:2 diæt. Bliver det en succes, kommer I helt sikkert til, at høre mere om det.


Det var lidt om mine tanker om det gamle år. I det nye år, håber jeg på at jeg må få det bedre psykisk, at jeg får bedre styr på mit usunde madforhold, at jeg kan være mere sammen med mine/vores venner, uden alt for meget angst og afbud.
Og selvfølgelig at Manden og jeg, bliver ved med at have det fantastisk sammen, for han er virkelig min soul mate, min bedste ven. Han er der for mig, når jeg har brug for det. Og det elsker jeg ham uendelig meget for.

Og så håber jeg at jeg kan blive ved med at inspirere I dejlige læsere :O)

Kærlige knus Låvise
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar