mandag den 26. januar 2015

Muuuhhh med bearnaisesmør & honningbagte gulerødder

Sidste weekend lavede vi dette gudemåltid. Vi gad ikke piske en ÆGTE BEARNAISE sammen, så det blev en smør-udgave istedet....nøøøj den skal laves igen. 

Vi valgte at lave HASSELBACK KARTOFLER og den lækrerste sprøde HVIDKÅLSSALAT MED BALSAMICO FIGNER, som jeg lavede indlæg om den anden dag.
Bøf med bearnaisesmør & honningbagte gulerødder.
4 per.
4 stk. Bøffer af oksekød

SMØR:
100 g. Smør, blødt
4 tsk. Bearnaise essens
2 tsk. Estragon, tørret
Akacie honning
Salt
Peber

GULERØDDER:
400 g. Gulerødder
2 spsk. Oliven olie
2 spsk. Akacie honning
½ tsk. Timian, tørret
Salt
Peber

Til bearnaisesmørret røres det bløde smør sammen med bearnaiseessensen og estragon. Smages til med salt, peber og honning. Stilles bagefter på køl et par timer inden servering, så det kan så at blive fast igen.


Gulerødderne skrælles, halveres og skæres i stave. De vendes i olie, honning, timian, salt og peber.

Bages ved 200o i ca. 30 – 40 minutter. Vend dem halvvejs.


Bøfferne kan du jo tilberede som du synes bedst om. Vi smed vores på grillpanden. De var ikke så tykke, ca. 1 cm. og da jeg er til medium fik min ca. 1 minut på hver side. Jeg har HER lavet en mindre guide til stegning af bøffer i de forskellige intervaller.


TIPS: 




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION:  Min egen opskrift
FRYSEEGNET: JA
TIPS & TRICKS: -
ANDET:  Har du frisk estragon, brug det i smørret i stedet for det tørrede

Ingen kommentarer:

Send en kommentar