fredag den 30. september 2016

Toscaæbler

Efteråret er for alvor over os og det betyder at den danske æblesæson er i fuld gang, derfor er det da oplagt at ugens kage indeholder æbler, ikk ??

Jeg har taget udgangspunkt i min opskrift TOSCAPÆRER, justeret den en smule og det er der faktisk kommet et ret godt resultat ud af. Jeg er ret begejstret for denne her udgave. Den fungerer fint som kage til kaffehyggen, men kan sagtens også bruges som dessert efter et lækkert måltid mad.

Jeg har brugt Discovery æbler, som er en syrlig sort. Og jeg vil helt klart anbefale at du bruger en syrlig sort, som er et godt modspil til den søde karamel.


Toscaæbler.
4 per.
750 g. Æbler - ca. 6 – 8 stk. 
Citronsaft
200 g. Mandler
150 g. Smør
100 g. Farin
25 g. Hvedemel
1 dl. Piskefløde

Mandlerne hakkes groft og stilles til side.

Æblerne skrælles, halveres, kernehus og stilk fjernes forsigtigt.
De lægges i et smurt tærtefad med skærefladen nedad Og dryppes med en smule citron, så de ikke bliver for brune. Mit fad var 28 cm. i diameter. 

Smør, farin, mel og piskefløde kommes i en gryde og bringes i kog under omrøring. Lad det koge et par minutter, hvorefter mandlerne tilsættes.

Karamelblandingen fordeles over æblerne.

Bages ved 200o i ca. 20 minutter til den er sprød og gylden.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: Lun, gerne med softice, flødeskum eller cremefraiche 
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

lørdag den 24. september 2016

Tabouleh med bulgur

Idag får du en sund salat med masser af grønsager i. Måske du vil spørge om hvorfor lige idag ??

Jow ser du, idag er der præcis tre måneder til juleaften og lige netop idag har jeg lavet de første opskrifter til årets julekalender, mangler kun lige at få taget billeder, men regner med at det bliver imorgen. Jep - jeg er tidligt på den i år - for en gang skyld :-P 

Derfor synes jeg det var meget passende en med salat, nærmere betegnet en tabouleh, også kaldet en mellemøstlig persillesalat. 

TIPS: 
Vil du lave salaten af en rest bulgur, skal du bruge 350 gram færdigkogt bulgur.



Tabouleh med bulgur.
Ca. 3 per.
125 g. Bulgur
2 ½ dl. Kogende vand
½ stk. Bouillon tern – gerne høns
1 spsk. Smør

YDERLIGERE:
30 g. Persille
50 g. Rødløg – renset vægt
150 g. Tomat – renset vægt
150 g. Agurk – renset vægt
150 g. Peberfrugt – renset vægt

DRESSING:
2 spsk. Olie – jeg brugte raps
3 spsk. Citron saft
1 spsk. Akacie honning
Salt
Peber

Start med bulguren:
Grynene kommes i en gryde. Bouillonen opløses i det kogende vand, som hældes over grynene. Et låg lægges på og det stilles til side i ca. 20 minutter. Herefter røres smørret ud i grynene og de afkøles.

Imens klargøres grønsagerne:
Persillen skylles og tørres godt, hvorefter det hakkes fint.

Løget pilles og hakkes fint.

Jeg brugte mine små tomater fra haven, der er på størrelse med et solbær. Men bruger du større tomater, skal indmaden fjernes, så salaten ikke bliver alt for våd. Tomaterne halveres og indmaden skæres fri – gem det evt. til en tomatsauce. Tomatkødet skæres i små tern.

Agurken halveres på langs og kernerne skrabes ud med en ske. Igen er det for at salaten ikke bliver for våd. Herefter skæres den i små tern.

På peberfrugten fjernes kernerne, inden den skæres i små tern.

Alle ingredienserne til dressingen piskes sammen.

Når bulguren er afkølet blandes alle grønsager og dressingen i og salaten smages til med salt og peber. Den må meget gerne trække lidt inden servering.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

fredag den 23. september 2016

Tærte med brombær & æble

Måske du stadig er heldig at have lidt skønne brombær tilbage i haven, eller måske du har dit helt eget hemmelige sted i den vilde natur, hvor du kan plukke lystigt af lækkerierne.

Der skal ikke bruges mange gram til denne opskrift - den smule jeg skulle bruge, fandt jeg på en morgen-gå-tur med drengene. Men faktisk har jeg også fundet rigtigt mange vilde krat i år, godtnok ikke fået plukket til fryseren, men nu ved jeg hvor de er til næste år :-P

Nede hos Mulerne har vi mange forskellige rideruter. Og kommer faktisk forbi en del brombærkrat på turene, men specielt på en bestemt tur, er der et ekstra stort krat med store lækre bær. Et ekstra plus er at det er så højt at vi kan plukke dem fra hesteryggen. Så der holder vi altid lige et 2 minutters pit-stop til at guffe lidt lækkerier. 
Hvilket nogle af hestene også benytter sig af :-D Specielt Visir, er hel fabelagtig til selv at pille bærerne af buskene, han elsker dem og har åbenbart ikke en sart mule overfor tornene :-)

På en tur red jeg Glanni. Han tog ikke selv initiativ til at ville spise brombær, så jeg ville da byde ham et for at se om han kunne lide dem. Jeg nåede så ikke selv at få nogle overhovedet, for han åd alle dem jeg havde i hånden :-D

Nå, det var bare lige et par søde historie fra jobbet. Nu til opskriften.



Tærte med brombær & æble.
Ca. 8 per.
125 g. Smør
150 g. Sukker
160 g. Hvedemel
2 tsk. Vanillesukker
3 tsk. Bagepulver
1 nip Salt
1 stk. Æg (L)
50 g. Pekannødder
125 g. Brombær
100 g. Æble – renset vægt
1 tsk. Kanel
Smør – til formen
Mel – til formen

Start med at:
Smelte smør og sukker sammen og lad det herefter afkøle let.

Imens klargøres du de øvrige ting:
De tørre ingredienser blandes sammen i en skål for sig selv.

Pekannødderne brækkes i grove stykker.

Æblerne skrælles og kernehuset fjernes, inden de skæres i mundrette stykker. De kommes i en plastpose sammen med kanel og det rystes godt sammen.

Brombærrene skylles og duppes tørre.

Samling af dejen:
Den nu afkølede sukkermasse blandes sammen med de tørre ingredienser, æg og nødder.

En springform (Ca. 24 cm. i diameter) smørers og drysses med mel og dejen fordeles heri. Æblestykkerne tages op af posen og fordeles ovenpå dejen sammen med brombærrene, og gives et let tryk ned i dejen.

Bages ved 175i ca. 40 minutter.





INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: Cremefraiche eller lignende
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

mandag den 19. september 2016

Timianbagte gulerødder

Det kan være svært at blive ved med at forny tilbehøret til aftensmåltidet - jeg har perioder, hvor vi nærmest bare skifter mellem 3 - 4 - 5 forskellige ting. Så dagens opskrift er egentlig ikke en opskrift, men bare en idé til at gøre en omgang gulerødder til et lidt mere spændende tilbehør.

TIPS: 
Den friske timian kan sagtens skiftes ud med tørret.



Timianbagte gulerødder.

Gulerødder
Timian kviste
Olie
Salt
Peber

Gulerødderne skrælles og skæres i stave eller grove chunks. De vendes i olie, salt, peber og friske timiankviste og fordeles i et fad eller bradepande.

Bages ved 200o til de er møre. Meget forskelligt alt efter størrelsen, men de skal være møre og have bid. Mine på billedet fik ca. 35 minutter.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

søndag den 18. september 2016

Tomattærte med pesto på farsbund

Det er godtnok meget stilhed her på bloggen i øjeblikket, sidste uge fik du kun et enkelt indlæg. Men der er faktisk en rigtig god grund til stilheden :-)

Jeg er nemlig, i sidste uge, blevet ansat i flexjob hos Mulerne. Det sted hvor jeg har været i praktik henover sommeren. Det indebære blandt andet helt nye arbejdsområder, som jeg lige skal ind i. Så jeg er træt når jeg kommer hjem, og der er faktisk dage hvor min computer ikke er tændt :-P Men jeg er GLAD og jeg ELSKER mit job :-D

Men vi får stadig mad herhjemme :-P Idag har vi fået denne tomattærte, nok den bedste tærte jeg nogensinde har lavet og smagt !!! I know - det siger ikke så lidt, men den er virkelig lækker, smagfuld og cremet. 

Og så har jeg lavet den på farsbund, som jo er blevet min favoritter, når det drejer sig om bund til madtærter. Et ekstra plus er at tomaterne er fra egen avl - der er både røde, hvide og brune cherrytomater. Mums



Tomattærte med pesto på farsbund.
4 per.
BUND:
500 g. Svinekød, hakket
150 g. Løg – renset vægt
2 stk. Æg (L)
50 g. Hvedemel
150 g. Revet ost
½ dl. Vand
8 g. Salt
Peber

FYLD:
500 g. Tomater – cherry eller cocktail
200 g. Feta
5 stk. Æg (L)
1 ½ dl. Mælk
Salt
Peber

Start med bunden:
Løget pilles og hakket meget fint. Det røres sammen med kød og salt. Peber, æg og ost røres i, sammen med melet. Tilslut tilsættes vand og farsen røres godt igennem og smages til. Den skal have en god fast konsistens.

Farsen kommes i et smurt fad, gerne et aflangt fad. Den fordeles i et jævnt lag, også op af kanterne. Mit fad var 35 x 21 cm.

Forbages ved 200o i 10 minutter.

Imens klargøres fyldet:
Tomaterne halveres og fetaosten skæres i små tern. Til æggemassen piskes æg og mælk godt sammen.

Den forbagte bund tages ud af ovnen. Pestoen smøres på bunden, inden tomater og feta fordeles ovenpå. Der drysses med salt og peber, inden æggemassen hældes på.

Bages ved 200o i ca. 45 – 60 minutter.

Hold øje med tærten undervejs – hvis den er ved at blive for mørk, kan du dække overfladen med stanniol.


TIPS: Min fars var meget kold, da jeg havde lavet den (jeg brugte løg fra frost). Og derfor blev bagetiden på 60 minutter. Dette er grunden til at jeg har lavet det store tidsspring på 15 minutter i bagetiden. Æggemassen skal være fast og overfladen gylden når den er færdig.


INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: ??
SERVERES MED: Salat og evt. brød
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

søndag den 11. september 2016

Lemonade

Hvorfor har jeg aldrig før lavet hjemmelaet lemonade ??

Det er superenkelt, det smager fantastisk og er en skøn tørstslukker - især på varme dage, som vi har i øjeblikket. Lav gerne en stor portion, den kan sagtens holde sig på køl i 1½ uges tid, hvis du også husker at skolde flaskerne, inden du hælder siruppen deri.

Bestemt ikke sidste gang, det er lavet her I Casa Fangel <3


Lemonade.

1 dl. Sukker
1 dl. Vand
2 ½ dl. Citron saft - ca. 5 – 7 stk. alt efter størrelse

Sukker og vand kommes i en lille gryde og bringes i kog. Lad det småsimre til sukkeret er opløst. Gryden tages af varmen og afkøles let.

Imens halveres citronerne og saften presses ud. Saften hældes i siruppen, gennem en finmasket sigte – for at fjerne eventuelle kerner. Det blandes rundt og smages til – måske der skal mere sukker eller citron tilsættes. Herefter afkøles siruppen til den er helt kold og så er den klar til brug.

Siruppen fortyndes med vand, så det passer til dine smagsløg. Servers iskold og gerne med isterninger i.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min opskrift
FRYSEEGNET: Har ikke afprøvet det, men tror det sagtens kan lade sig gøre
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

lørdag den 10. september 2016

Sæson - September

Jaja, jeg ved det godt - vi næsten er halvvejs inde i måneden, men vi skriver altså nu september og det betyder at nu er det officielt efterår. Den forløbne uge og næste uge med, står vejret dog mere på sommer end efterårsvejr, men det er blot en af charmerne ved denne måned. 

Vi kan allerede nu se at det bliver tidligere mørkt og aftnerne køligere. Det betyder også at langsomt er det de lidt mere tunge retter vi laver, dem der gerne må simre hele eftermiddagen og få hele huset til af dufte dejligt. 

Råvarerne der står med blå skrift og STORE bogstaver er links. Via dem kan du trykke dig videre til en side med alle mine samlede opskrifter med pågældende råvare 😊
Blomme

GRØNT:
Bladselleri
Drueagurk
Hokkaido
Jordskok
Kinakål
Knudekål (også kaldet glaskål / glaskålrabi)
Kålrabi (også kaldet kålroe)
Majroe
Pak choy
Ræddike
Skorzonerrod


FRUGT:


FISK: (højsæson)
Blåmusling
Fjordreje
Havtaske
Havørred
Hornfisk
Kuller
Mørksej
Pighvar
Slethvar


BÆR:
Havtorn
Hyldebær
Multebær
Rønnebær
Tyttebær


NØDDER:





INFO:
KILDE: www.raavareguiden.dk, www.aarstiderne.com, www.vom.dk, http://sanker.dk, www.groenttorvet.dk, www.2gangeomugen.dk, http://m.fisketegn.dk/ http://hafiska.dk

ANDET: De fleste fisk er tilgængelige hele året rundt, dog med nogle undtagelser, hvor de er fredet og gyder. Jeg vil her skrevet når spise-kvaliteten på de forskellige arter er bedst.

søndag den 4. september 2016

Sundere snickerskugler

Kender du det at "overse" ting, også selvom de har ligget der længe - lige foran dig?? 

Sådan havde jeg det med en pakke dadler i mit køleskab. Og da jeg så pludselig fik øje på den, fik jeg omgående dårlig samvittighed - jeg var sikker på de ville være lige til skraldespanden. Men nej, de var fine, stadig bløde og smagte dejligt.

Så en hurtig tur på Google efter en opskrift på snickerkugler, dem har jeg nemlig haft på den der berømte to-try-liste længe, så nu skulle de afprøves. Jeg faldt over en opskrift hos STINNA og gør som jeg plejer når jeg finder inspiration andre steder: Tilføjer lidt, fjerner en smule, samt skruer op og ned, så det passer til min mund og indhold i mine skabe.




Dåmme mor skal igen tage billeder af mad i Watson-højde :-D
Snickerskugler.
Ca. 20 stk.
150 g. Tørrede dadler – uden sten
100 g. Saltede peanuts
100 g. Peanutbutter
50 g. Mørk chokolade
Evt. Guldstøv

Dadlerne blendes – jeg brugte min minihakker. Peanuts og peanutbutter tilsættes og køres i minihakkeren til det kan hænge sammen, nødderne må gerne være lidt grove i det.
Min hakker kunne ikke rigtigt blande massen jævnt – helt sikkert fordi at det var en spontan idé og min peanutbutter var køleskab kold :-P Men da jeg synes at nødderne havde den rigtige størrelse, tog jeg massen ud på bordet og æltede den til den blev jævn.

Herefter vejede jeg mine kugler af på hver 15 gram, hvorefter de blev trillet til kugler.

Chokoladen smeltes. Du kan vælge at dyppe hele kuglen i chokoladen. Eller gøre som jeg gjorde - jeg kom min smeltet chokolade i en sprøjtepose og gav kuglerne små ”striber”, inden jeg dryssede med lidt guldstøv.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: http://stinna.dk
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -