lørdag den 27. december 2014

Små glimt fra jul i Casa Fangel

Jeg håber, du har haft en dejlig jul. 

Det har jeg - helt uden julestress. Og dog - men det var fordi Manden synes at han mandag den 22. december kl. 17.45, skulle begynde at hive halvdelen af køkkenklinkerne op, for så at lægge dem igen. Der kom jeg vist nok lige en tur i det røde felt et øjeblik ;-)


Juleaften skulle vi være Mobber, Manden og jeg. Og selvom vi kun er 3 mennesker, spiser vi både and, flæskesteg og normalt osse julemedister. Men i år valgte jeg at farserer anden istedet for, for den fars smager virkelig skønt.


Så er maden på bordet og vi er klar til at sætte os

Langtidsstegt farseret and og langtidsstegt flæskesteg
BRUNEDE KARTOFLER UDEN FEDTSTOF
RØDKÅL
Verdens bedste julesauce
Så skal der spilles pakkespil
Cæso har sin egen stol og forsøger at følge med i alt hvad der sker
Når han ikke lige sidder på skødet af Mobber
Watson fik osgså en stol, så han kunne kigge med
Mandelgaven som Manden vandt -
Den røg hurtigt ned i "blog-skuffen" :-D
Årets slik- og konfektfad, som blev sat på bordet efter desserten,
da vi skulle pakke gaver op.
Drengene skulle lige undersøge om der var flere gaver til dem. De fik hver en med legetøj i: Slaske-and og Piv-øffe. Jeg havde pakket lidt at deres yndlings guffere i, så var de lidt sjovere at pakke op

Jeg fik så mange dejlige gaver
Sous vide maskine
Lille firkantet springform og en grill pande
En ny stavblender, en Eva rugbrødsform med silikone, Mette Blomsterbergs små dråbe skåle.
Og små glas til portions anrettet desserter
Bambusskål og -skærebræt
En sort og en hvid riflet middags tallerken fra Royal Copenhagen
De fedeste tøsede gummirøjser,
så nu ingen våde fødder, når vi går med drengene
Og et par krimier til bogreolen :-)

Og så fik jeg også en længe ønsket tallerkenrække. Den får du billeder af når den er samlet og hængt op. Den skal pyntes med kogebøger ;-)



25.december-hygge :-)

De sidste dage har vi slappet af i stor stil, bare sovet og daset. Selv drengene har været trætte. Men som traditionen foreskriver spiser vi altid rester den 25. december. Og i år også den 26.

Og vi gør det som der blev gjort i mit barndomshjem: Julesaucen varmes, kartoflerne skæres i mundrettestykker - osse gerne de brunede, og så kommes de i saucen og varmes med op, så serveres det med kold kød og lun rødkål til.


Uhhmmmm

Har du haft en dejlig jul ?????







onsdag den 24. december 2014

Julekalenderens låge nummer 24 - nougatbrud

GLÆDELIG JUL.....:-D



Så nåede vi juleaften og julekalenderen sidste opskrift. 

Kommer du i tanke om her den 24. december, at du mangler at lave konfekt, så fortvivl ikke - hjælpen er her bag dagens låge ;-)

Det er så nemt at lave, at det snildt kan presses ind i eftermiddagens måske stramme program - derefter skal det blot sætte sig et par timer, så det er klar til aftenkaffen og gaveudpakningen :-)

Jeg håber du har nydt at åbne lågerne her i min lille nedtælling til juleaften. Og selvfølgelig at du har fået lidt indpiration også. Jeg har hygget mig igen i år og mon ikke at jeg gentager successen næste år - jeg er ihvertfald allerede begyndt at indsamle inspiration :-D


Rigtig glædelig jul til dig og dine - jeg håber du får en fantastisk dag med alt hvad dertil hører.


Nougatbrud.
Ca. 30 stk.
200 g. Nougat
100 g. Blandede nødder – jeg brugte val-, hassel- og pistacienødder


Nougaten skæres i mindre stykker og smeltet over vandbad.

Nødderne ristes på en varm pande uden fedtstof. Når de er gyldne, hældes de over på et rent vistestykke og gnides heri, så skallerne løsner sig. Herefter hakkes de groft og vendes i den smeltede nougat.

Massen hældes i en papirbeklædt form (16 x 16 cm.), som stilles til afkøling i køleskabet i minimum 2 timer.
Når de er helt kolde og nougaten stivnet, skæres det i mundrette stykker. Opbevares tørt og køligt.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.isabellas.dk
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

tirsdag den 23. december 2014

Julekalenderens låge nummer 23 - krydrede julecookies

Glædelig 23. december.....



Under min research til årets julekalender faldt min vej forbi CHOCOLAT's skønne blog og sikke mange lækkerier Maja laver.


Jeg lod mig inspirere til at lave disse ekstrem lækre og krydrede cookies, som gemmer sig bag dagens låge.


Uhhhmmmm siger jeg bare :-)




Krydrede julecookies.
Ca. 14 stk.
75 g. Smør, blødt
150 g. Sukker
1 tsk. Kanel, stødt
1/2 tsk. Kardemomme, stødt
1 knivspids Nellike, stødt
1/2 tsk. Salt
1 stk. Æg
150 g. Hvedemel
1 tsk. Bagepulver
70 g. Marcipan
70 g. Nougat

Smør, sukker og krydderierne røres sammen i en skål. Ægget tilsættes. Hvedemel og bagepulver blandes samen og røres også i. Marcipan og nougat skæres i grove terne og vendes i dejen.

Dejen sættes i store toppe på en papirklædt bageplade med to teskeer – tryk dem evt. lidt flade. Beregn god plads mellem kagerne, da de flyder lidt ud under bagningen. Ca. 9 stk. pr. bageplade.

Bages ved 225o i ca. 6 – 8 minutter, men hold øje med dem, de må ikke blive brændte.

Afkøles på en bagerist og opbevares i en kagedåse.



INFO OM RETTEN:
INSPIRATION:  http://chocolat.dk
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -