søndag den 30. november 2014

1. søndag i advent 2014 - krydderkage

Glædelig 1. søndag i  advent :-D

Er du begyndt at komme i julestemning ??? 

Det er jeg, men jeg har osse været igang længe, både med julekalenderen her til bloggen, men osse med julegaverne, de er forlængst købt og pakket ind - lige nu venter de blot på at blive afleveret :-)

Så nu kan julefreden sænke sig over Casa Fangel.

Krydderkage med sne på toppen.
8 - 10 per.
175 g. Smør
200 g. Farin
3 stk. Æg
400 g. Hvedemel
5 tsk. Bagepulver
4 tsk. Kanel, stødt
1 ½ tsk. Nellike, stødt
1 ½ tsk. Ingefær, stødt
2 dl. Mælk

Smørret røres blødt og farinen tilsættes. Herefter tilsættes æggene et af gangen og der røres godt mellem hvert.
I en anden skål blandes mel, bagepulver og krydderier. Disse kommes skiftevis i dejen sammen med mælken. Dejen røres til en ensartede masse og kommes i en smurt bradepande (33 x 23 cm)

Bages ved 175o i ca. 30 minutter.

Afkøles og drysses med flormelis gennem en sigte lige inden servering.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

lørdag den 29. november 2014

Gensyn med julekalenderen 2013

Måske du slet ikke var forbi bloggen sidste år, måske du har glemt alle de forskellige lækkerier jeg lavede sidste julemåned eller måske du bare mangler lidt inspiration til december måneds hygge, småkager eller julemad. Så her har jeg lavet et indlæg med link til hele sidste års julekalender.




1. december
ØLKAGE

2. december
LEVERPOSTEJ

3. december

4. december
KLATKAGER FRA VAFFELJERNET

5. december
RØDKÅLSSALAT

6. december
BRUNKAGER

7. december
FARSERET AND

8. december
HONNINGHJERTER

9. december
SYLTE

10. december
ÆBLESKIVER

11. december
RØDKÅL

12. december
VANILLEKRANSE

13. december
HAVREGRYNSKUGLER MED JULESMAG

14. december
BRÆNDTE MANDLER

15. december
2 x APPELSINRIS

16. december
STEGTE SILD I EDDIKE

17. december
KIKSEKAGE

18. december
BAILEYS KUGLER

19. december
KLEJNER

20. december
JØDEKAGER

21. december
JULEMEDISTER

22. december
ROSENKÅLSSALAT

OG GLASEREDE ROSENKÅL

23. december
KONFEKT

samt
CORNFLAKESTOPPE & ROSINTOPPE

24. december
LAKRIDSMUFFINS MED CITRONFROSTING

Synes du at dette var en hyggelig idé, så kan du glæde dig til hele december måned, for der vil jeg hver dag "åbne" en låge i dagens julekalender - jeg håber vi ses :-)

søndag den 16. november 2014

Lun grønkålssalat med balsamico-koteletter

Vi havde egentlig planlagt en date med Mobber idag. Vi skulle have været på Egeskov Julemarked. MEN det aflyste vi, da vi vågnede imorges og så hvordan det stadig ruskede, men osse regnede, udenfor. ØV BØV - det var noget vi alle havde glædet os til. Men vi finder sikkert nok et andet julemarked at crashe, inden den 24. december :-D

Nå, men istedet har Manden og jeg lavet absolut INGENTING idag - og det har været fantastisk med en dag iført hyggetøj, massere af tv, stearinlys og dyner i sofaen. Det eneste vi lige har kunne hive os op til, var at lave dette lækre måltid.



Lun grønkålssalat med balsamico-koteletter.
2 per.
2 stk. Svinekoteletter

MARNIADE:
1 fed Hvidløg, hakket
¼ dl. Mørk balsamico eddike
1 spsk. Akacie honning
Salt
Peber

SALATEN:
150 g. Rødløg
250 g. Knoldselleri
200 g. Æble – jeg brugte Fillippa
250 g. Grønkål
100 g. Valnødder
1 – 2 spsk. Akacie honning
Salt
Peber

Olie, til stegning

Til marinaden blandes alle ingredienserne sammen i en frysepose – det synes jeg, er den nemmeste måde at håndtere marinering på. 
Marinaden smages til og koteletterne kommes i. Der slås knude på posen og marinaden gnides ind i kødet. Herefter skal posen ligge på køl, til marinering, et par timer.

Til salaten skrælles løget, halveres og skæres i tynde skiver. Sellerien skrælles og skæres i tændstik-tynde stave. Æblerne deles i både, kernehuset fjernet og bådene skæres i tynde skiver.
Grønkålen skylles, duppes tør og hakkes groft. Herefter kommes det i en skål og kogende vand hældes over. Grønkålen hældes i en sigte og overrisles med koldt vand, så kogningen stopper. Lad det blive stående i sigten, så vandet kan dryppe af.
En pande varmes op – gerne en med høje kanter, hvis du har. Olie kommes på og løg og selleri svitses heri. Når de er næsten møre, men stadig har bid, tilsættes æblerne. De svitses med et par minutter, inden grønkål og nødderne vendes i. Disse skal blot lige varmes op. Salaten smages til med honning, salt og peber.

Koteletterne steges på en varm grill eller pande (i lidt olie) i 2 – 3 minutter på hver side – selvfølgelig alt efter hvor tykke de er. Mine var ca. 1 cm. tykke.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.aarstiderne.com & www.foetex.dk
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

lørdag den 15. november 2014

Hønsefrikasse

En dejlig mormorret, som jeg faktisk lavede for et stykke tid, da jeg havde kogt en hel kylling i Crock potten. Jeg valgte at lave HØNS I ASPARGES af halvdelen af kødet og dette af resten.  

Frikasséen her røg på frost, så der var nem mad til et par trælse dage. Og det blev så i denne uge, vi havde brug for den hjemmelavede nemme mad. 
Der var mad til to dage, så jeg skrællede og kogte osse kartofler til begge dage. På anden dagen blev de skåret i mundrette stykker og varmet med i saucen.


Hønsefrikasse.
4 per.
450 g. Kylling, kogt
350 g. Gulerod
350 g. Ærter
7 – 8 dl. Hønsefond
2 ½ dl. Piskefløde
1 tern Hønsebouillon
Vand (til jævning)
Hvedemel (til jævning)
Salt
Peber
1 nip Sukker

Gulerødderne skrælles og skæres i små tern, de koges møre i hønsefonden. Herefter tilsættes piskefløden og bringes i kog. Imens rystes en jævning sammen af 4 - 5 spsk. hvedemel og ca. 1 dl. vand. Når saucen koger hældes jævningen i under piskning, måske der ikke er nok jævning i første forsøg, så ryster du bare lidt mere sammen.
Herefter skal saucen koges igennem et par minutter til melsmagen er fjernet. Hvorefter ærter og kyllingekød tilsættes og varmes op i saucen. Det smages til med salt, peber, et lille nip sukker og evt. en ekstra tern hønsebouillon.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egen opskrift
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: Kogte kartofler
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

mandag den 10. november 2014

Det sker meget på 4 måneder - studenterbød

Nu er jeg endelig ved at være på toppen igen - jeg har nemlig være så heldig at blive nedkæmpet af en ordentlig omgang influenza i hele sidste uge. Og så imens Manden havde ferie. Men så er det godt at han kan underholde sig selv. Og jeg lovede ham at når jeg kom på toppen igen, ville jeg lave et indlæg om hans lækre hjemmelavede studenterbrød :-D 

Men før opskriften, bliver jeg simpelthen nød til at vise dig Watson. Jeg faldt over et billede, som vores opdrætter sendte til os inden vi hentede ham og så et der er taget igår ca. 4 måneder efter. Det er jo helt VILDT, så meget der er sket med Kampvognen - Ja Baby-Delle-dyr hedder han ikke mere, nu er det blevet til Kampvognen istedet. Han er virkelig blevet terrængående og kan komme frem alle steder :-)))

Om få dage kan han fejre ½ års fødselsdag og vejer ca. 20 kg. Og så er han blevet den største mor-dreng. Jeg kan rigtig selv se det nu, hvor jeg oplever hans modtagelse af mig, efter jeg har været væk fra fra ham bare et par timer. 
Ham kan man ikke andet end at elske :-D Og så videre til kagen: 



Studenterbrød.
10 STORE stk.
KAGEMASSE:
1300 g. Kagerester
3 spsk. Kakao
3 spsk. HINDBÆRMARMELADE

BUND:
110 g. Hvedemel
40 g. Flormelis
65 g. Smør, koldt
2 spsk. Æg, sammenpisket

DESUDEN:
3 – 4 spsk. HINDBÆRMARMELADE

GLASUR:
125 g. Flormelis
2 spsk. Vand, koldt

PYNT:
Sukkerkrymmel, kokos eller frysetørrede bær

Start med at komme kageresterne i røremaskinen og røre dem sammen, så det bliver en homogen masse. Herefter tilsættes marmelade og kakao og så skulle dejen, gerne samle sig. Den stilles på køl, så den bliver en fast masse – dette tager nok et par timer.

Imens laves bunden. Alle ingredienser vejes af og røres sammen. I denne dej må der ikke røres for meget, den skal ”kun” lige samles. Herefter rulles den ud på et meldrysset bord. Den skal være en firkant på ca. 20 x 20 cm. og have en tykkelse ca. 5 mm.

Bages ved 200o i ca. 12 – 15 minutter, til den begynder at blive gylden. Herefter afkøles bunden.

Når bunden er kold og kagemassen fast, er det tid til at lægge kagen sammen. Det gør du ved at tage bunden og smøre den med et jævnt lag af hindbærmarmeladen. Kagemassen kommes ovenpå og formes til en pæn plan firkant gerne med lige kanter. Måske du synes det er nemmere, at forme kagemassen på et spækbræt, inden du kommer den ovenpå bunden.

Til glasuren røres flormelis og vand sammen til en jævn blanding uden klumper, som så hældes over kagemassen og drysses med valgfrit pynt.

Nu står du med en kæmpe udgave af et studenterbrød, som bare skal skæres ud. Hvis kanterne ikke er helt skarpe, kan du starte med at skære dem til, så er der osse smagsprøver ;-)
Manden elsker studenterbrød, så det blev ”kun” til 10 stykker af denne portion, men du kan sagtens lave dem mindre hvis du synes.

De holder sig fint en lille uges tid (HVIS du kan holde fingrene fra dem) i en lufttæt beholder, som der opbevares køligt.


TIPS: Har du ingen kagerester, kan du bare købe nogle billige kager fra supermarkederne, f.eks. roulade.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min dejlige mand
FRYSEEGNET: NOPE
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: -

lørdag den 8. november 2014

Langtidsstegt and

Det er jo Mortens aften på mandag og her får du min udgave af den nemmeste måde at tilberede andesteg på :-D 

Så nu er der ingen undskyldning for at familien ikke får and i år. 

Måske lige bortset fra at du skal huske, at hvis du bruger en frossen en af slagsen, skal du beregne 1 døgn pr kg. and i optøningstid, på køl. Så har du endnu ikke taget den op, er det vist ved at være på høje tid. 


Når vi får andesteg i Casa Fangel er det  altid det traditionelle tilbehør vi får til, som RØDKÅL, ASIER, BRUNEDE KARTOFLER og så selvfølgelig den lækreste ANDESAUCE, som bliver lavet af stegeskyen.

Hvad spiser din familie til andestegen ????

Dette billede er fra sidste jul,
hvor vi selvfølgelig også fik FLÆSKESTEG og JULEMEDISTER.

Langtidsstegt and.
4 - 5 per.
3000 g. And
15 stk. Svesker
3 stk. Æbler, i både - jeg bruger helst Ingrid Marie
Salt
Peber

Anden skylles og renses indvendigt for indvolde, evt. andre rester fjernes og vingespidserne klippes af - husk at gemme indmadsposen og vingespidserne til SAUCEN. 
Anden duppes tør og gnides med salt og peber indeni, inden at den fyldes med æbler og svesker og lukkes med kødnåle. Udvendigt krydres den med salt og peber.

Anden ligges på risten i bradepanden, med brystkødet nedad. Der kommes godt med vand (ca. 1 liter) og evt. urter i bunden, det skal bruges til SAUCEN.

Den steges ved 125o i ca. 6 timer. Efter 4 timer vendes den, så brystet vender op.
Når tiden er gået og er skindet ikke er sprødt, gives den lidt grill, ca. 10 minutter, til skindet er sprødt. Men hold øje den må jo ikke blive branket ;-)

Lad anden hvile i ca. 15 minutter, inden skæres ud.




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: Min egne opskrift
FRYSEEGNET: NEJ
SERVERES MED: -
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Ved optøning af anden beregnes 1 døgn pr kg. And, i køleskab.

søndag den 2. november 2014

Tomatsuppe med tortellini & basilikumsolie

Det er nu ligefør at julefreden kan sænke sig i Casa Fangel :-) Altså på den måde at alle julegaverne er købt, arrrhhh dog lige med undtagelse af den til Manden, men det bliver gjort online. Derudover er pakkespils-gaverne osse i hus.

Det er dejligt at det er overstået, men det er faktisk mest af praktiske årsager. Manden gik til ferie i fredags, hvor jeg jo osse startede i arbejdsprøvning. Og da jeg ved jo ikke hvordan min krop vil reagere på alle de nye ting, var det derfor en dejlig og nødvendig ting at få overstået.

Af samme grund er jeg osse rigtig glad for at fryseren er fuld af mad, der bare skal tages op, lunes og serveres. Idag flottede vi os med en af disse færdigretter, når vi nu skulle bigtime-shoppe. 

Det er en opskrift, hvor jeg fandt inspiration hos THEFOODCLUB. Da jeg lavede den i september, tror jeg det var, havde jeg nemlig massere af dejlige tomtater tilbage fra haven. Har du ikke det, kan du kan jo sagtens lave den alligevel - find nogle lækre modne tomater gerne på stilk, ellers så brug en dåse god solmodne cherrytomater og drop bagningen i opskriften.

I sidste uge måtte jeg indse at min ellers SÅ fine basilikumplante, var begyndt at se lidt ynkelig ud. Jeg tror den har fået træk, så derfor valgte jeg at lave en lækker olie med det i og serverede til suppen.

Tomatsuppe med basilikumolie.
4 - 5 per.
1300 g. Tomater
500 g. Peberfrugt
250 g. Løg
8 fed Hvidløg
Salt
Peber
Herbes de Provence
2 spsk. Olivenolie

1 – 2 l. Vand
2 stk. Hønsebouillon tern
1 – 2 spsk. Mørk balsamico eddike
Salt
Peber

OLIE:
2 dl. Olie – jeg brugte raps
125 g. Basilikumblade

FYLD:
300 - 500 g. Tortellini - jeg fandt nogle med kyllingfyld

Grønsagerne til suppen rengøres og skæres i grove stykker. De vendes rundt i olien, i en stor bradepande, sammen med hvidløg og krydderierne.

Bages ved 150o i ca. 1½ - 2 timer. Ca. hver ½ times skal du røre i blandingen.

Imens laves basilikumolien: Bladene ribbes af de tykke stængler, skylles og tørres godt. De kommes i blenderen sammen med olien og blendes godt sammen, den tager lidt tid for al basilikummen er godt findelt. Hvis du ønsker en tyndere krydderolie, tilsætter du bare mere olie. Herefter smages den til med salt.

De bagte grønsager kommes i en gryde og gives en tur med stavblenderen. Her kan du jo selv vælge om det skal være den chunky udgave af suppen eller om du vælger at blende den helt glat – jeg valgte den glatte udgave.

Når du er færdig med at blende, bringes suppe i kog og vand + bouillonterninger (eller din hjemmelavede hønsebouillon) og smag den til med salt, peber, balsamicoeddike og måske mere Herbes de Provence.

Tortelinierne koges efter anvisningen på pakken i godt saltet vand. Når de er al dente, hældes vandet fra og de kommes i bunden af tallerknerne, suppen hældes over og der toppes med basilikumolie. Enjoy




INFO OM RETTEN:
INSPIRATION: www.thefoodclub.dk
FRYSEEGNET: JA
SERVERES MED: Tortellinier & basilikumolie
TIPS & TRICKS: -
ANDET: Udskift hønsebouillonen med grønsags og brug tortellini med ostefyld for en vegetarisk udgave